Billede beskrivelse

Nyt koncept kommer til Aalborg: Nu kan du shoppe for en fast kilopris

Iværksættere åbner ny pop op-butik, men du skal være hurtig

27. august 2022 kl. 16.32

AALBORG: Et kilo originalt vintage tøj koster 300 kroner – det er et koncept, der er til at forstå.

Og nu kommer det bæredygtige koncept endelig til Aalborg, når Kilo Vintage Sale åbner en pop op-butik i samarbejde med Guld & Rod fra 1.-7. september.

Iværksætterne bag den nystartede virksomhed er to kvinder, der begge brænder for bæredygtighed. Det var derfor et oplagt valg for Karina Skovmand og Line Petersen at rette fokus mod tøjindustrien.

Billede beskrivelse

De fik derfor ideen til at indkøbe en masse originalt vintagetøj for at gøre det nemmere og mere tilgængeligt at finde noget unikt og bæredygtigt tøj.

- Vi tror på, at det er fremtiden. Man kan skille sig ud på en helt unik måde med vintagetøj, og så er bæredygtig mode heldigvis blevet populært, fortæller Line Petersen og tilføjer:

- I juli åbnede vi vores første pop op-butik i Ringkøbing, og det var bare en kæmpe succes.

Så da Karina Skovmand og Line Petersen fik muligheden for at åbne en pop op-butik i Aalborg tøvede de ikke med at slå til.

- Det er en megaspændende mulighed, og vi glæder os til at se, hvilken vej det går. Vi er åbne for det hele, og vi vil især gerne åbne en fysisk butik i Aalborg på sigt, hvis vi kan finde den rigtige lokation, fortæller Line Petersen, der bor i Aalborg.

Pop op-butikken åbner foran Guld & Rod på adressen Stenbukken 3a ved Aalborg Storcenter.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste