Billede beskrivelse

Nyt japansk spisested: Her kan du få sushi

DaAn er både restaurant og takeaway - se her hvor du finder stedet

25. september 2019 kl. 18.15

AALBORG: Sushi er populært, og nu er der endnu mere at vælge imellem i byen; DaAn, der er både restaurant og takeaway, er åbnet på Vesterbro.

- Jeg er meget glad for, at jeg nu kan byde kunderne indenfor, siger ejer Ling Guang Chen.

Billede beskrivelse

Han er ikke uvant med at drive spisested og stod blandt andet bag Running Sushi på Strandvejen, som han solgte for at arbejde som kok. Nu efter nogle år har Ling Guang Chen igen fået lyst til at have sit eget sted.

- Jeg vil gerne arbejde for mig selv igen, jeg savner at være selvstændig. Og stedet her er perfekt for mig, det er ikke for stort, siger han om DaAn, der har 22 siddepladser.

- Og beliggenheden er god her på Vesterbro, der kommer mange mennesker forbi.

Billede beskrivelse

Ling Guang Chen er født og opvokset i den lille landsby DaAn - deraf navnet på spisestedet - i det sydlige Kina tæt på Shanghai. Det var ønsket om at få en uddannelse, der fik ham til at kigge på verden udenfor. At det blev Danmark var et tilfælde, og Ling Guang Chen har boet i Aalborg i en årrække.

- Jeg er meget glad for at bo her i byen, og jeg tror på, at der er plads til endnu en sushi-restaurant med takeaway.

Du finder DaAn Sushi ad libitum på Vesterbro 74.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste