Billede beskrivelse

Nyt gallashow med Hr. Skæg kommer til Aalborg

04. marts 2024 kl. 13.01

Hr. Skæg kendt fra DR Ramasjang gæster AKKC med et helt nyt show. Det skriver de i en pressemeddelelse. 

Han har sat sig for at give publikum den sjoveste og mest uforglemmelige oplevelse nogen, nogensinde har haft, når han går på scenen i Europahallen på Kristi himmelfartsdag torsdag 9. maj 2024 kl. 10.30.

Derfor har han inviteret en perlerække af Verdensmestre der, i et musikalsk festfyrværkeri af et gallashow, vil løfte sløret for deres utrolige evner og fortælle om, hvordan det er at være verdens bedste til noget.

Se også
Onkel Reje skal være Prins af Aalborg Børnekarneval

Du kan blandt andet glæde dig til at møde Manden der kan tale med ALLE dyr, Verdens modigste mand, Kvinden der kan spille på ALT og Manden der kun lever af bussemænd.

Børnenes favorit

Karakteren Hr. Skæg er kendt fra DR Ramasjang, og spilles af den danske musiker, pædagog og skuespiller Mikkel Lomborg. 

Første programserie med Mikkel Lomborg i rollen som Hr. Skæg er Skæg med tal fra 2008, hvor han lærer børn at tælle til ti. Sidenhen er lignende programmer om Skæg med bogstaver, Skæg med Ord og Skæg med matematik blevet til, hvor de danske børn forvandler indlæringen til en leg. Mikkel Lomborg skriver selv teksterne til Hr. Skægs sange sammen med efterskolevennen, Nikolaj Grandjean, der står for alle melodierne. 

Se også
Motor Mille gæster Aalborg Børnekarneval 2024

Hr. Skæg er blevet så populært blandt de danske børn, og er siden ’Bamses Billedbog’ og ’Kaj og Andrea’ den største succes i DRs børneunivers.

Siden de populære tv-programmer har Mikkel Lomborg i rollen som Hr. Skæg optrådt i samtlige cirkusforestillinger og med egne Hr. Skæg-koncerter rundt i landet – og når han til maj lægger vejen forbi Aalborg, er hensigten at give Aalborgs børn og deres forældre verdens bedste dag.

Billetterne er til salg for 205 kr. hos AKKC.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste