Billede beskrivelse

Onkel Reje skal være Prins af Aalborg Børnekarneval

12. januar 2024 kl. 09.52

Ingen ringere end Onkel Reje, kendt fra DR Ramasjang, annonceres som Prins af Aalborg Børnekarneval

2024.

Forvent det uventede, når Ramasjangs frække og upassende onkel kommer til Børnekarneval i Aalborg d. 18. maj. Onkel Reje vil med sit usædvanligt høje humør, og vil med sin energi sende bølger af grin og fest gennem hele Aalborg.

Se også
Motor Mille gæster Aalborg Børnekarneval 2024

Både børn og voksne kan glæde sig til at synge med på de klassiske hits som "Jeg kan ikke li’ at gå i bad", "Mormor" og den poetisk-pruttende "Prutte prutte prutte".

Skør ånd og vanvittig talent

Inden Onkel Reje indtager den store scene i Kildeparken med et show, der vil efterlade publikum både forundret og rullende af grin, vil han gå med som en del af den farverige parade gennem Midtbyen, flankeret af professionelle karnevalsgrupper og tusindvis af udklædte børn og deres familier.

Nadia Tinghøj Andersen, projektleder for Aalborg Børnekarneval, udtaler:

Se også
Nu bliver Aalborg Børnekarneval større og vildere end nogensinde

- Onkel Reje er den perfekte skøre prins til vores børnekarneval! Han bringer den legende og skøre ånd, som vi alle elsker, og vi kan ikke vente med at se, hvordan han vil fortrylle Aalborg med sit vanvittige talent.

Så sæt kryds i kalenderen – den 18. maj bliver en dag fyldt med leg, latter og utrolige oplevelser, når Onkel Reje regerer som prins af Aalborg Børnekarneval 2024!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste