Billede beskrivelse

Nye rammer: Fjordmarathon flytter ind hos Vestre Fjordpark

Når løbefesten vender tilbage, bliver det med et nyt start- og målområde. Der bliver også plads til en overraskelse eller to

21. februar 2019 kl. 16.45

AALBORG: De kalder det selv en placering med masser af plusser; Aalborg Fjordmarathon har for kort tid siden offentliggjort, at det traditionsrige løb får start- og målområde i Vestre Fjordpark.

På løbets Facebookside kan man læse, at løbere og tilskuere kan se frem til gode ruter, faciliteter og aktiviteter.

Billede beskrivelse

På plussiden nævnes også mulighederne for parkering samt gode omklædnings- og badeforhold.

Det er to år siden, man senest kunne deltage i Fjordmarathon - i mellemtiden har firmaet Sportsmakker overtager løbet efter foreningen MotionNord. Den nye udgave af Fjordmarathon bliver skabt i samarbejde med Aalborg Kommune og Aalborg Event.

Løbet finder sted 31. august, og der bliver fem distancer, man kan melde sig til - en 2 km. børnerute, 5 km., 10 km., 21. km og selvfølgelig 42 km.

Arrangørerne lover desuden, at der vil være en overraskelse eller to gemt i ærmet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste