Billede beskrivelse

Nu vender busserne tilbage til Sohngårdsholmsvej

Første etape af ny Plusbus-rute er færdig

21. december 2020 kl. 10.26

AALBORG: I måneder har store gule skilte fortalt at Sohngårdsholmvej er lukket for gennemkørsel. Men nu lysner det endelig for det omfattende arbejde med at anlægge den nye Plusbus-rute, skriver kommunen på Facebook.

På onsdag, 23. december, kan busserne nemlig igen bruge Sohngårdsholmsvej.

Det betyder ændringer i køreplanerne for buslinjerne 2, 14, 15, 54, 54N, 55, 56 og 954X, men også at stoppestedet på Bornholmsgade igen kan benyttes. Det samme kan de nye stoppesteder på Humlebakken.

Træerne gror som bekendt ikke ind i himlen - for mens, man igen kan køre med bus op ad bakken, så kan bilister fortsat ikke køre ad Sohngårdsholmsvej fra krydset ved Humlebakken og ned til krydset ved Bernstorffsgade.

Og gennemkørslen for busser er også noget af en stakket frist. I marts 2021 går man nemlig i gang med næste etape af vejarbejdet, hvor man skal arbejde på strækningen fra Humlebakken til Grønlands Torv. Her vil der igen komme omkørsel for busser.

Du kan se mere om ændringer i køreplanen på nordjyllandstrafikselskab.dk/trafikinfo

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste