Billede beskrivelse

Nu skal Fakta rives ned: Her er de nye planer

Butikken har været lukket i et par uger for at gøre klar til nedrivning

22. marts 2022 kl. 15.31
Opdateret 24. marts 2022 kl. 11.22

Artiklen er blevet opdateret med en ny kilde.

Fakta i Nørresundby er lukket og skal rives ned. Det skal den til fordel for en ny Coop 365, der skal bygges helt fra ny.

Det sker som et led i en større plan, hvor landets Fakta-butikker skal skiftes ud med den ny kæde.

Ifølge Jens Juul Nielsen, der er pressechef i Coop 365, er det værd at glæde sig til den nye butik.

- Fordelen ved Coop 365 Discount er, at de er stærke på økologi og dyrevelfærd, samtidig med at være billigere end Fakta. Der er 15.000 flere varer at vælge imellem, så man ikke skal i en anden butik. Vi gør også noget ud af, at butikken ser godt ud i forhold til, siger han.

Men der er også andre omstændigheder, der gør, at den nye butik bliver bedre.

- Det store problem ved placeringen af butikken, har været, at køen til McDonalds har blokeret parkeringspladser. Men nu har vi opkøbt grunden bagved butikken, så vi med den nye butik kan lave egne parkeringspladser. Det bliver super godt, forklarer han.

Den nye butik står til at åbne d. 16 november 2022.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste