Behovet for coronatest falder, så nu lukker en række hurtigteststeder snart. Arkivfoto: Torben Hansen
Nu lukker flere teststeder i Aalborg
Fremover kan du kun blive hurtigtestet to steder her i byen
AALBORG: I takt med at flere og flere bliver vaccineret, bliver behovet at lade sig teste for covid-19 mindre.
Det får nu Region Nordjylland til at lukke en række hurtigteststeder, mens andre ændrer åbningstid.
I Aalborg-området går beredskabet fra fem til to teststeder, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Det betyder, at du fremover i byen kun kan få en hurtigtest på Gammeltorv og i Vejgaard.
Ny åbningstid:
• Aalborg (Vejgaard Bymidte) åbner hver dag kl. 8-20 fra 1/9
De lukker:
• Aalborg (Travbanen) sidste åbningsdag 29/8
• Aalborg (City Syd) sidste åbningsdag 29/8
• Aalborg (Gigantium) sidste åbningsdag 31/8
• Nørresundby (Nørresundby Idrætscenter) sidste åbningsdag 8/9
Du kan også holde dig opdateret her på regionens hjemmeside