Billede beskrivelse

Nu kan du snart få fingre i Tinkas nissehue

Samlerobjekt er på vej til Aalborgs butikker - og i år skulle der være nok til alle

22. oktober 2022 kl. 15.33

AALBORG: Missede du chancen for at få fat i en kopi af nissepigen Tinkas røde hue i 2019, så får du nu endnu en chance.

TV2 viser i år den nyeste Tinka-julekalender i rækken, "Tinka og Sjælens Spejl", og i den anledning har SallingGroup sørget for at få et stort parti huer hjem, så der er nok til alle.

Det oplyser SallingGroup i en pressemeddelelse.

- Vi har indkøbt rigtig, rigtig mange nissehuer, så børnene ikke skal gå forgæves efter Tinkas røde nissehue, som jo i tidligere år har vist sig at være yderst populær, siger indkøbsdirektør Henrik Schmidt.

I 2019 blev nissehuerne uddelt gratis hos Ford til børn, som havde samlet særlige Tinka-kort. Huerne blev nærmest revet væk, og da der ikke var flere gratis huer at få, blev flere solgt på Den Blå Avis og diverse Facebook-grupper for op til 500 kroner stykket.

Billede beskrivelse

I år skulle der altså være huer nok til alle, og de koster kun 12 kroner stykket. Heraf går til 2 kroner til Julemærkehjemmene.

Du kan købe Tinka-nissehuen, et samlealbum til 48 unikke samlekort samt en masse merchandise såsom madkasser og sengetøj i SallingGroups butikker. Det er blandt andet BR, Bilka og Føtex. 

Du får en pakke med fire samlekort, når du handler for 100 kroner.

SallingGroup oplyser, at nissehue, samlealbum og alt andet merchandise er til salg fra 1. november

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste