Billede beskrivelse

Nu kan du igen få et nyt pas eller kørekort

Borgerservice åbner for personlige henvendelser, men kun hvis du har bestilt tid

26. maj 2020 kl. 13.06

AALBORG: Fra torsdag, 28. maj, kan du igen få fornyet pas eller kørekort.

Her åbner Borgerservice i Aalborg nemlig igen for personligt fremmøde - dog kun, hvis du har reserveret tid på forhånd, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Før nedlukningen kunne borgerne gå ind fra gaden og trække et nummer, hvis ikke de havde bestilt tid hjemmefra. Af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn kan der ikke være så mange borgere samtidigt i venterummet. Vi kan ikke betjene alle de borgere, der ikke har kunnet komme til i Borgerservice de forgange 11 uger på én gang, så derfor skal der reserveres en tid, fortæller Dorthe Jespersgaard, der er Borgerservicechef i kommunen.

En lang række ting skal dog fortsat fikses på den digitale selvbetjening. Det gælder f.eks. hvis du skal melde flytning, bestille ny sundhedskort, vælge læge, bestille vielse eller NemId, nøglekort eller kode.

Har man vanskeligt ved det er der hjælp at hente ved Din Digitale Hotline på tlf. 7020 0000

Hvis du har brug for at møde på personligt kan du bestille tid på kommunens hjemmeside www.aalborg.dk - under fanen Borgerservice.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste