Nu genåbner Budolfi Sogn: Se hvad det betyder for dig
Du kan blandt andet besøge Aalborg Teater og Studenterhuset igen
AALBORG: Det går hurtigt i sommervarmen; smittetallene falder og her klokken 14 i dag, onsdag, genåbner Budolfi Sogn, der ellers har været lukket ned siden 31. maj på grund af for høj smitte med covid-19.
- Jeg er meget glad for, at vi er lykkedes med den indsats, alle har gjort, så vi nu kan genåbne endnu et sogn, siger Jan Nielsen, der står i spidsen for Aalborg Kommunes coronaberedskab.
For dig betyder det blandt andet, at du igen kan besøge Aalborg Teater og Studenterhuset, ligesom en række uddannelser og skoler også slår dørene op.
Og de gode nyheder stopper ikke her, for mens Budolfi Sogn nu altså er åbent igen, er der et begrundet håb om, at det sidste sogn, der er nedlukket her i kommunen, følger efter i morgen.
- Jeg forventer, at Vor Frelsers Sogn åbner igen i morgen, så det er en glædens dag, siger Jan Nielsen ved udsigten til et helt genåbnet Aalborg.
- Vi ved jo, at nedlukningerne har givet ulemper og besvær for blandt andre private, erhvervsliv og foreninger.
Trods den gode udvikling minder Jan Nielsen om, at det fortsat er nødvendigt at lade sig teste for covid-19.
- Jeg synes stadig, at Aalborg indtager en uheldig placering på listen over de testkorrigerede incidenstal, hvor vi i dag er nummer fire på landsplan, siger han.
- Derfor er der stadig et behov for at lade sig teste, så vi får den generelle smitte i kommunen ned.
Her får du et overblik over, hvad der åbner igen i Budolfi Sogn
Klostermarksskolen
Midtbysjakket på Vesterbro
Ungdoms- og voksenuddannelser:
Aalborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade
Lilleskole for Voksne Nordjylland, Bispensgade
Kulturinstitutioner mfl:
1000 Fryd
Aalborg Historiske Museum
Gråbrødre Kloster
Studenterhuset
Huset i Hasserisgade
Det Grønlandske Hus
Folkekirkens Hus
Aalborg Teater
Folkeoplysende foreninger:
Bevaringsforeningen for Sadelmager- og Tapetsererfaget
De gamle træ og glasfag
Europæisk Ungdom i Aalborg
Indre Mission Ungdom, Bethesda
KFUM og KFUK i Aalborg
Naverne
Smedehåndværkets bevarelse
Vinterbadeklubben 'Lillebjørn'
Aalborg Billardklub af 1931
Aalborg Karate Skole
Aalborg Klatreklub
Aalborg Volleyball
Foreningen Sportshøjskolen
Alternativets Unge Aalborg
JUST DANCE AALBORG
Aftenskoler:
SIND, daghøjskole
§18 foreninger:
Aalborg Provstiers menighedspleje
FrivilligAalborg - En del af DRC Dansk Flygtningehjælp
Cafe Parasollen
Ventilen Aalborg
FriRummet
KOL netværksgruppe
Dansk Blindesamfund Aalborg
Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik
Headspace Aalborg
Kommercielle fitnesscentre:
Fysio Fitness, Holbergsgade
Fitness World, Vestrebro
Fitness 1, Bispensgade