Billede beskrivelse

Nu er det slut med at skyde genvej gennem Mølleparken

Vej bliver lukket for motorkørsel allerede fra på mandag

09. august 2019 kl. 12.09

AALBORG: Er du en af dem, der af og til skyder genvej mellem Hobrovej og Hasseris ved at tage Søndre Skovvej, så er det slut nu.

På mandag, 12. august, lukker kommunen nemlig vejen gennem Mølleparken på strækningen mellem Naurvej og Faunavej for motorkørsel. I stedet bliver stykket indsnævret til en rekreativ grussti.

Det har været kendt siden foråret, at vejen ville blive lagt om. Det sker efter borgere i området i flere år har klaget til kommunen over trafikalt bøvl i Mølleparken - særligt om morgenen, hvor bilister benytter parken som smutvej.

Kommunen skriver på Facebook, at det også "sker for at sikre bedre skolevej til Stolpedalsskolens børn samt for at styrke de rekreative værdier i Mølleparken".

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste