Billede beskrivelse

Nu er det slut med at løbe på skøjter

Det er igen forbudt at færdes på byens søer

19. februar 2021 kl. 11.46

AALBORG: Man skal ikke have været udenfor i mange minutter for at opdage, at vejret for alvor er slået om. Væk er den hårde frost, og ind er i stedet kommet et par næsten forårs-agtige plusgrader.

Det betyder også, at du må pakke skøjterne væk for i år. For det er igen forbudt at gå ud på isen på byens søer og vandhuller.

Kommunen har netop været ude at måle istykkelser og fortæller i en pressemeddelelse, at der ikke er flere søer, hvor isen er sikker at færdes på. Derfor har Aalborg Kommune taget alle skiltene ned med "færdsel på isen er tilladt".

Og skulle du have misset vejrudsigten for de kommende dage, så lover den endnu flere forårsagtige temperaturer. Ja, faktisk helt op til 10 varmegrader hen over weekenden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste