Billede beskrivelse

Nu åbner Tesla showroom i Aalborg Storcenter

Nu kan du prøvekøre nogle af landets mest populære elbiler i Aalborg

04. august 2023 kl. 08.07
Opdateret 13. november 2025 kl. 10.26

AALBORG: De helt store elbilsællerter fra Tesla skulle du fra fredag ikke længere til Aarhus for at prøve.

For Aalborg Storcenter har åbnet et showroom med deres populære biler.

Derfor kan du sætte dig ind i modellerne Tesla Model 3, Model Y og Model S, hvis du kommer ud til storcenteret.

- Det er enormt vigtigt, at alle vores kunder har en god oplevelse, når de besøger Aalborg Storcenter. Det indebærer også, at der er gode parkeringsforhold, og at man som elbilejer kan oplade sin bil, mens man handler og shopper. Derudover vil vi gerne bidrage til den grønne omstilling, og derfor er vi glade for at kunne byde Tesla velkommen, og jeg er sikker på, at de nye muligheder gør Aalborg Storcenter til et endnu mere attraktivt center for vores mange besøgende, siger Center Manager i Aalborg Storcenter Niels Adolfsen i en pressemeddelelse.

Showroomet i Aalborg Storcenter bliver den første af sin slags i et storcenter i Danmark.

Foruden en tur i elbilerne kan du også købe merchandise, ligesom der vil være personlig vejledning, hvis du er i tvivl om, hvilken af modellerne der passer dit behov bedst.

Billede beskrivelse

Strøm fra superchargere

Hvis du beslutter dig for at købe, er der også rig mulighed for at lade ved storcenteret.

Tesla har nemlig etableret 16 nye såkaldte Superchargere, der sikrer dig en hurtig opladning.

På 15 minutter kan du således eksempelvis få 275 kilometers rækkevidde, hvis du bruger en supercharger til en Tesla Model Y Long Range.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste