Nu åbner Streetfood snart - blandt nyhederne er helt nye madboder
Vi guider dig til de forskellige spisesteder fra verdenskøkkenet
AALBORG: Skal det være sushi eller måske indiske specialiteter?
Savner du også muligheden for at gå ombord i alverdens retter fra alle verdenshjørner - så fortvivl ikke. For Aalborg Streetfood åbner sæsonen i morgen, fredag, og som altid er der masser at vælge imellem fra de mange madboder.
Du finder 12 gadekøkkener i hallen, og blandt dem er der to nyheder - nemlig Pasotto og Wok Shop.
Vi har fået de to nye spisesteder til at præsentere sig selv, så du ved, hvad du kan glæde dig til:
Pastotto er et italiensk spisested med en masse lækre delikatesser. Du vil blandt andet kunne smage bolognese, cabonarra og ravioli é salvie. Det er traditionel mad lavet helt fra bunden, som kan nydes rundt om i køkkenet, hvor der en lille italiensk vintønde-grotte og italiensk pavillon, der får dig til føle, at du er i Italien.
Smag lækre asiatiske retter hos Wok Shop og få samtidig en unik oplevelse. Følg med i hele processen af, hvordan din mad bliver lavet, når kokkene forbereder maden lige foran dig. Hos Wok Shop kan du blandt andet smage Pad thai, Chili lamb noodles og hjemmelavet panang.
- Udover fantastisk mad fra alle verdenshjørner, så er vores fokus rettet mod musik, underholdning og gratis arrangementer, fortæller Laura Gulstad, der er eventchef ved Aalborg Streetfood.
- Vi har kunnet mærke, at Aalborg og omegn var glade for vores loppemarked, råvaremarked, lagersalg og live-musik. Derudover har vi renoveret vores eventhal med top-professionelt udstyr, som kan opfylde alle behov for private og virksomheder.
Aalborgs Streetfood åbner i morgen, fredag 1 april, klokken 11.30. På dagen er der live-musik og karaoke/shuffleboards bliver stillet gratis til rådighed.