Billede beskrivelse

Nu åbner byens nye is- og kaffebar

Charlotte Koch er klar med mini-romkugler på toppen af isen og helt særlig smag i din flødeskum

16. maj 2022 kl. 18.03

AALBORG: Er du fan af lækker is, topping og flødeskum? Så kan du godt begynde at glæde dig, for i morgen, tirsdag, åbner byens nye is- og kaffebar.

Du finder den hos Bette Holle i Algade, hvor Charlotte Koch også er klar med lækre kager, kaffe og te.

Billede beskrivelse

Der er lavet aftale om små mini-romkugler, som du enten kan få som toppig på isen - eller nyde til en kop kaffe. Og på menukortet finder du "is to share" - en tallerken med iskugler, frugt, og eksempelvis chokoladecreme og vaniljedip til deling.

Charlotte Koch lægger vægt på at handle lokalt.

- Derfor er isen også fra Ryå, og vi har lavet aftale med Aalborg Chokoladen, der står for flødeboller og chokolade. Og vi bager selv eksempelvis nøddekurve og belgiske vafler, fortæller hun her dagen før åbningen.

Billede beskrivelse

- Vi vil gerne åbne et sted her i byen, hvor man både kan sidde inde og ude og nyde sin is, og der vil også være to go.

Is- og kaffebaren i Bette Holle i Algade 59 åbner i morgen, 17. maj, klokken 11.30, og du kan blandt andet glæde dig til en ekstra, gratis kugle i din is i resten af maj.

Charlotte Koch fortæller i øvrigt, at åbningstiderne måske ændrer sig, når hun har fået en fornemmelse af kundernes ønsker. Men indtil videre er det 11.30 til 17.30 på hverdage og klokken 11 til 16 om lørdagen. Søndag er der lukket.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste