Billede beskrivelse

Nordjysk Madfestival bliver større end nogensinde

Over 70 arrangementer med eller om mad er på programmet, når den første festival efter corona går i gang i slutningen af august

03. august 2021 kl. 17.03

AALBORG: Programmet har fået et nøk opad i årets Nordjysk Madfestival.

- Der bliver grillkursus, gin på eventyr, surdejskursus, børnefestival, madmarked med de lokale nordjyske producenter – ooog vi trækker lige vejret engang, før vi fortsætter: NM21 med 5 lokale retter for 500,-, madskattejagt, Fællesspisninger, Herrego’ Yoga og Tapas, middag i zoologisk have og meget mere, lyder det fra arrangørerne.

De fleste arrangementer kræver køb af billetter, mens der også er gratis oplevelser. Alt sammen for de madinteresserede.

- Vi er for madelskere i alle afskygninger. Både dig der nyder at lave mad derhjemme, der nyder maden på restauranterne, der interesserer sig for hvor maden kommer fra, og alt der imellem. Kort sagt: Nordjysk Madfestival bliver for alle, der vil smage på det kæmpe, nordjyske mad-skattekammer og gå hjem med fuld mave og ny inspiration, lyder det.

Her er et udvalg af spændende arrangementer til Nordjysk Madfestival, der finder sted mellem den 26. august-5. september.

1. Spirit Makers Dinner - Nordisk Brænderi og Alimentum

Se frem til 17 serveringer og otte drikkevarer pr. person denne aften når Alimentum og Nordisk Brænderi slår sig sammen.

2. Surdejskursus med Surdejsbageren

Billede beskrivelse

Vil du lære og lave din egen surdej? Så skal du kigge med her, hvor Surdejsbageren i forbindelse med Nordjysk Madfestival 2021 afholder surdejskursus.

3. Grillkursus på Restaurant MEAT.

På dette grillkursus vil du blive introduceret for de forskellige modningsmetoder, samt få opbygget en værktøjskasse, der ruster dig til at mestre modningskunsten.

4. Sushikursus for begyndere hos SushiMania

På dette kursus får du kyndig vejledning i både at tilberede de perfekte sushiris samt hvordan man laver maki og nigiri som en professionel sushikok.

5. Børnefest på Egholm

Der vil være forskellige aktiviteter hele dagen, som man kan gå til og fra bl.a. pandekagebagning på bål, kartoffeltryk og havregrynslavning. Vi bygger selv vores frokost af forskelligt tilberedte kartofler og de urter vi kan finde i naturen og på marken.

Bondemanden går i marken og fortæller om orme, glade dyr og magiske grøntsager.

6. Haugaards Børnekøkken

I køkkenskolen på Vejgaard Østre Skole lærer du nye mexicanske retter som suadero, burrito og american style tacos, som er supernemme og smager fantastisk.

Aldersgruppen for arrangementet er 12-16 år.

7. Gin og eventyr på Kaffefair

Anders Bilgram er medlem af Eventyrernes Klub og han har gennem de sidste 12 år drevet destilleriet Nordisk Brænderi ved Hjortdal, hvor han bl.a. producerer eventyrlig gin i verdensklasse. Hør om eventyret, produktionen og bliv ført gennem smagning af 3-4 forskellige ginner fra Nordisk Brænderi.

Hele programmet kan ses her

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste