Nogen troede, at de ville medføre kaos på vejene, men nu kommer der dobbelt så mange
Ny kontrakt skal ikke bare give mange ny transportmidler, som man kan leje, politikerne overvejer også at udbrede zonen i Aalborg og i nogle tilfælde til omegnsbyer
AALBORG: Bybilledet i Aalborg og Nørresundby vil se andreledes ud i 2023 af en ny kontrakt, der skal indgås mellem Aalborg Kommune og et privat firma.
Det drejer sig om udlejning af nye mobilitetsformer i Aalborg og Nørresundby, hvor antallet af eldrevne løbehjul sættes betydeligt i vejret samtidig med, at der kommer et stort antal cykler, som formentlig bliver en blanding af forskellige typer, som f.eks. elektriske cykler, ladcykler med mere.
Op 500 løbehjul
I dag er der 250 udlejningsløbehjul, men i den nye kontrakt bliver det muligt med et sæsonbetinget antal på op til 500 løbehjul.
By og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) ser ikke noget problem i, at der nu lægges op til dobbelt så mange løbehjul i Aalborg og Nørresundby.
Frygt for ragnarok
- I starten da vi introducerede løbehjulene, var der nogle politiske partier, der troede, at det ville blive ragnarok, og at løbehjulene ville komme til at ligge over det hele, og at folk faldt over dem og brækkede knoglerne. Men det er ikke det, som vi har set, siger Jan Nymark Thaysen, der peger på, at der har været få klager på løbehjulene.
Et ny aftale indeholder op til 250 udlejningscykler af forskellig type. By- og landskabsforvaltningen forventer at kunne vælge en samarbejdspartner primo februar 2023 med en efterfølgende opstart i løbet af tre måneder.