Billede beskrivelse

Når du er mæt af julemad: Her er årets største takeaway-hits i Aalborg

24. december 2023 kl. 15.01

Trænger du allerede til en pause fra flæskestegen og de brunede kartofler, så frygt ikke! Byens mange takeaway-steder kan hurtig komme dig til undsætning, og mon ikke du kan lokkes?

Den populær online madbestillingstjeneste Just Eat leverer et bredt udvalg af mad fra byens lokale restauranter og tallene taler for sig selv: Aalborgenserne er pjattet med takeaway.

Fra juli til oktober steg antallet af bestillinger lokalt med 133%, og sammenlignes det samlede antal af bestillinger i 2022 med antallet i 2023, ses en vækst på hele 57%.

Her bestiller aalborgenserne

Men hvor bestiller vi vores mad fra? Nanking - Take Away & Diner topper listen med deres asiatiske retter, mens Pizzaland snupper en andenplads og Mama Mia Pizza ender på tredjepladsen.

I Aalborg er vi vilde med China Box, som ligger nummer et på listen over mest bestilte retter. Den bliver efterfulgt af den velkendte cola som tørstslukker og på en solid tredjeplads ligger forårsrulle.

Aalborg er en vigtig by

– Aalborg er en vigtig by for Just Eat, og der er ingen tvivl om, at vi føler, vi har en særlig tilknytning til det nordjyske. Det er her, vi har nogle af de ældste og mest trofaste partnere, vi har samarbejdet med i mere end 10 år, siger Jesper Stahl fra Just Eat.

Han fortsætter:

– Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan levere et endnu bedre produkt, og derfor har vi det sidste år gjort en hel del for at øge serviceniveauet i Aalborg. Vi har haft gang i en rekrutteringsproces for at øge antallet af leveringsbude, så vi kan sætte flere bude på gaden på de tidspunkter, hvor der er mange ordrer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste