Mur væltede ned over mand
Arbejdstilsynet skal kaste lys over arbejdsulykke
GISTRUP: En mand er fredag eftermiddag blevet kørt på hospitalet til observation for hjernerystelse, efter at en mur væltede ned over ham i forbindelse med byggeri på Dragehøjvej i Gistrup.
Det oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.
Der blev ringet 112 kl. 14.45, da en mur af gasbeton væltede og ramte manden.
- Der er formentlig ikke tale om alvorlige skader. Arbejdstilsynet er tilkaldt og tjekker forholdene på stedet, oplyser vagtchefen.