Billede beskrivelse

Mums: Nu kan du få donuts med kager på toppen

Bager har lavet sin helt egen variant - med romkugler, drømmekage eller hindbærsnitte

11. juni 2020 kl. 18.18
Opdateret kl. 20.01

AALBORG: De er ikke til at komme udenom i øjeblikket - donuts. Pyntet med alverdens glasur og toppings, der får tænderne til at løbe i vand hos mange.

Og som noget nyt i byen kan du nu få donuts med kendte kager på toppen - så nu skal du bare beslutte dig; Er du til brownie eller drømmekage? Eller er det romkuglen og hindbærsnitten, der frister?

Billede beskrivelse

Det er bagermester Henrik Poulsen fra Byens brød og kager på Østergade i Nørresundby, der har udtænkt varianterne, der tager udgangspunkt i velkendte, klassiske kager.

- Donuts er meget populære i øjeblikket, så jeg besluttede at lave dem anderledes end dem, man ellers kan få. Og nåede frem til, at jeg bliver nødt til at gøre dem til mine egne ved at sætte en kage ovenpå og arbejde med den variant, siger han og understreger, at du kun kan købe donuts i bageriet om fredagen.

Henrik Poulsen solgte de første i sin forretning i sidste uge, og det var en stor succes.

- Vores donuts blev revet væk på ingen tid, siger han.

- Vi satser på fem forskellige slags, og vi varierer kagerne på toppen. Blandt andet er det tanken, at jeg også vil lave nogen med en havregrynskage.

Billede beskrivelse

Med salget af donuts håber Henrik Poulsen, der ejer bageriet sammen med sin hustru Anette, at tiltrække nye kunder.

- Der bor mange studerende her i området, og vi håber, at vi kan tiltrække dem med vores donuts. I det hele taget er det mit indtryk, at unge mennesker er blevet mere bevidste om at handle i specialbutikker, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste