Billede beskrivelse

Modegigant i Aalborg lukker butikker og fyrer medarbejdere

Nedskæringer er del af plan, der skal redde tøjkoncern

25. maj 2020 kl. 12.42

AALBORG: 20 butikker lukker og op mod 180 medarbejdere mister deres job.

Sådan ser realiteterne ud for tøjkoncernen PWT Group A/S.

Koncernen, der har hjemsted i Aalborg og står bag Danmarks største herretøjskæde, Tøjeksperten, er hårdt ramt på økonomien, og allerede i sidste måned blev der sat gang i en rekonstruktion for at sikre virksomheden, skriver PWT Group A/S i en pressemeddelelse.

Lukningerne og de forventede afskedigelser er en del af den rekonstruktionsplan, som kreditorerne har godkendt.

- Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig, for at vi kan lykkedes med at redde PWT, og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere, siger CEO i PWT Group, Ole Koch Hansen og tilføjer:

- Jeg er frygtelig ked af det overfor de medarbejdere, vi vil skulle sige farvel til, men der er desværre ikke andre muligheder.

PWT Group A/S beskæftiger i dag 575 medarbejdere, dels i virksomhedens nuværende 84 butikker, samt på hovedkontor og logistikcenter i Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste