Yndlingssteder: Lene elsker havnefronten

- Det blæser en halv pelikan. Det gør det jo ret tit i Aalborg, siger Lene Høg.

Vi står ude foran Musikkens Hus, hvor vi søger ly for blæsten. 

Vi befinder os her, fordi at havnefronten er Lene Høgs yndlingssted. Hun går tit tur langs havnefronten og lytter til radio eller podcast. Det er hendes yndlingsstrækning langs fjorden.

Gåture fik en ny betydning for hende under corona. Her gik hun og familien ture sammen eller hver for sig, når de skulle mærke verden lidt igen. Lene Høg bor med sin familie i Vejgaard 10 minutters gang fra Musikkens Hus.

Vi rejser os fra sofastolene og kigger ud på havnefronten. Vi kan høre, hvordan vinden suser udenfor Musikkens Hus. 

Det, vi kigger på, er Nørresundby. Kigger vi til højre, kan vi stadig se fabriksbygningerne fra Aalborg Portland, der skyder røg op. Det var en af Aalborgs store, stolte industriarbejdspladser, hvilket det jo sådan set stadig er. Kigger vi til venstre, er det nu kultur og uddannelse, der er i fokus. 

Lene Høg elsker Aalborgs havnefront. Foto: Lucas Arngrimson

Her har vi Aalborg Universitets bygning og Utzon Centret, der også er et virkeligt fint og smukt varetegn over Jørgen Utzon og hans arbejde og opvækst i Aalborg. 

Hun fortæller, at Aalborgs havnefront er sådan et sted, der har været i rivende udvikling de seneste 20 år. I hendes barndom, når hun kom ind til midtbyen, var det sjældent, at hun kom helt ned til havnefronten. Havnefronten var faktisk slet ikke åben, da Lene var barn.

Fjorden var meget pakket væk bag bygninger og stor industri. Utilgængelige områder, hvor man ikke kom. 

Men man kom i Fredensborg Indkøbscentral, fordi de havde et udsalg tæt ved Limfjordsbroen.

Vi kommer ind på Aalborgs selvforståelse gennem slogans.

I 1920’erne havde Aalborg et slogan, der lød således ‘Byen med de rygende skorstene.’

Og det var noget, man sagde med rammende alvor og stor stolthed, for skorstenen viste jo, at det var en driftig by og ikke bare et sted ude på landet, men en by, der var ved at skabe nogle store arbejdspladser. Og de viste, at byen virkelig kunne tage hul på denne transformation og udvikling. Værfter, cementfabrikker, fødevarefabrikker, Spritten og C.W. Obels cigarfabrik.

I 1960’erne var byens slogan "Aalborg viser vej". Aalborg Kultur og Kongrescenter opstod. 

I 1980’erne opstår der et bagslag af den industrielle udvikling, hvor man oplever forurening. Sloganet blev til »Aalborg, ren by, grøn by. Man havde brug for at sætte fokus på alt det, der skulle ryddes op i byen og luftforureningen. 

I 1990’erne og 00’erne fik byen sloganet, der hed "Aalborg vild med verden", fordi man forsøgte at vende sig ud mod resten af verden som kultur- og uddannelsesby. 

- Universitetet var åbnet i 1974, og det havde en kæmpe betydning for byens udvikling. Der var flyttet mange folk hertil, og der var blevet skabt mange arbejdspladser, men noget af det, der også kom til at præge byen, var blandt andet Tall Ships Races, der kom til byen, fortæller Lene Høg. 

I dag lyder sloganet: "Vi udvikler byen sammen", som er et forsøg på den moderne storby.

- Vi er jo den by, som udgøres af menneskerne, som bor her. Så vi skal lytte til borgernes ønsker. Hvad borgerne håber på og ønsker sig, siger Lene Høg.

Vi vender tilbage til Limfjords-snakken. Da hun arbejdede i Nørresundby, elskede hun cykelturene langs Limfjorden og solopgangsturene om morgen, og hvordan det var muligt at aflæse Limfjordens humør.

- Nogle dage blæst og oprørt og andre dage var den bare så blikstille, siger Lene Høg.