Trylleshow og drinks: Plantecenter holder kæmpe sommerfest
Der vil både være trylleshow og ansigtsmaling for de mindste - men også noget godt i vente til voksne
AALBORG: Plantorama er kendt for at være meget mere end et plantecenter.
Faktisk er Plantorama især gode til at gøre meget ud af julen og de dertilhørende traditioner. Men nu inviterer plantecenteret altså til en stor sommerfest, som både er for store og små.
Og i netop denne weekend, lørdag 12. august klokken 10-16, kan du komme til en stor sommerfest, når Plantorama inviterer til dette års kæmpestore sommerfest for både børn og voksne.
Trylleshow og ansigtsmaling
- Det bliver en dag fyldt med glæde, latter og uforglemmelige oplevelser for alle aldre, lyder det fra Plantorama i en pressemeddelelse.
- Vi har sørget for spændende underholdning, herunder ansigtsmaling for børnene, et magisk trylleshow med klovnen Pedro, og masser af præmier, der skal vindes i vores konkurrencer.
Og de voksne skal ikke snydes for lidt lækkert festivitas. Der vil nemlig også være drinks til denne festlige dag.
Her er programmet
10.30: Klovnen Pedro vil optræde med et fantastisk trylleshow. Efter showet vil han folde ballondyr i alle former og farver, så I kan tage lidt magi med hjem.
11-14: Ansigtsmaleren Dinah vil forvandle børnenes ansigter til smukke blomster og vilde dyr.
På p-pladsen: Kom og se en masse lækre motorcykler, der vil stå udstillet og imponere med deres skønhed og styrke. Og hvem ved måske børnene kan få en lille tur
For de voksne vil der være skønne drinks, som I kan nyde i godt selskab og solskinnet. Slush ice vil blive serveret til børnene fra kl. 11-16, så de kan køle af med en lækker og forfriskende godbid
Du finder meget mere om Plantoramas store sommerfest lige her.