Billede beskrivelse

Tom er ny chef for Aalborg Storcenter

20. maj 2025 kl. 17.02

Efter en tid med en midlertidig løsning i chefstolen i Aalborg Storcenter, har Nordjyllands største shoppingcenter nu fundet en permanent af slagsen. 

Det fremgår af et opslag på Danske Shoppingcentres LinkedIn. 

Her præsenteres Tom Dorf som ny centerchef i Aalborg Storcenter - med virkning fra 1. juni. 

- Jeg er taknemmelig for at være en del af en virksomhed, hvor der er plads til at vokse, høj grad af tillid og mulighed for personlig udvikling. Tak til alle de mennesker, der har støttet, udfordret og inspireret mig undervejs. Jeg glæder mig til at tage hul på det næste kapitel i DSC, udtaler Tom Dorf.

Han kommer fra en stilling som Portfolio Leasing Manager for samtlige af DSC's 16 shoppingcentre på landsplan.

Før det var han ansat som ansvarlig for udlejning i netop Aalborg Storcenter samt Friis Shoppingcenter. 

Han har været i Danske Shoppingcentre-organisationen siden 2021. 

Tom Dorf overtager rollen som førstemand i Aalborg Storcenter fra Niels Adolfsen, der i slutningen af marts stoppede i hvervet efter fire år på posten. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste