Billede beskrivelse

Nyt partnerskab skal give Trines frisørsalon vokseværk

09. maj 2024 kl. 10.00
Opdateret 13. maj 2024 kl. 09.47

Trine Breinholt har været selvstændig i seks år og driver Salon Dnor på Skealgervej i Aalborg. 

Inden hun blev selvstændig havde Trine været frisørassistent i en stor salon i midtbyen i 8 år, og de mange personlige kunder gav hende et godt udgangspunkt, da hun besluttede at starte sin egen salon. 

På det seneste har hun imidlertid drømt om at udfordre sig selv igen og udvikle salonen endnu mere. Derfor har Trine Breinholt valgt at indgå et samarbejde Park Styling, som er et dansk frisørfællesskab med andre selvstændige frisører, som deles om en egenudviklet produktserie, webshop og markedsføring.

- Jeg har været på udkig efter en mulighed for at vokse både professionelt og personligt. I Park Styling har de fokus på at skabe et stærkt fællesskab af frisører, og jeg ser det som en mulighed for at lære og udvikle mig sammen med andre, der deler min lidenskab og engagement for frisørfaget, forklarer Trine.

Se også
Betina overtager butik i Nørresundby: - Jeg er bidt af en gal strikkepind

Hun ser det nye partnerskab som en løftestang for at udvikle salonen og få vokseværk. Salonen skifter samtidig navn til Park Styling.

Med sig ind i samarbejdet har Trine sin frisørassistent Nanna Hald og frisørelev Emily Isbitser, der fortsætter i salonen. 

- Vi har en høj standard af service og kan godt lide at hygge om kunderne. Når du ved, at der er styr på alle de bagvedliggende ting i salonen, giver det bare et endnu større frirum og overskud i dagligdagen, så du kan være nærværende, slutter Trine Breinholt.

Se også
Carina har gjort sin hobby til en levevej
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste