Nordjysk Sisyfos: - Jamen, så ka’ vi jo blive ved

Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med nordjysk perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden. 

- Slut, færdig.

Sådan sagde nordjyske Tjalfe Pangelfri efter sigende til de græske guder, da de beordrede ham til at lade den tonstunge sten, han just med møje og besvær havde skubbet op ad et bjerg, trille ned igen og starte forfra.

- Færdig, blev der sagt. Slut.

Den overraskende fortælling er dukket i hidtil oversete kapitler fra den græske digter Homers værker Iliaden og Odysseen, som for nyligt blev fundet under Akropolis i en kasse med glemte sager fra græsk mytologi. De sensationelle kapitler føjer afgørende nyt til fortællingen om Sisyfos, som guderne dømte til i al evighed at rulle en tung sten op ad et bjerg. Hver gang, Sisyfos når toppen med kæmpestenen, triller den atter ned til bjergets fod og Sisyfos kan begynde bakseriet på ny.

Igen og igen, uden ende.

Men nu viser det sig, at Sisyfos ikke er den eneste, guderne har forsøgt at lave det rullestensnummer med. Nede i Hades render Homers hovedperson Odysseus nemlig også ind nordjyske Tjalfe Pangelfri, som ifølge de nyopdagede kapitler har fået fuldstændig samme diktat som Sisyfos.

Hvorfor er uvist og meget ved man i det hele taget ikke om Tjalfe Pangelfri, men han beskrives af Homer som særdeles nordjysk i væsen og væremåde.

- Såeh den trille’ op, siger Pangelfri til en samling måbende græske guder, da Pangelfri har skubbet stenen op på toppen første gang.

Snart står det dog klart, at guderne ikke umiddelbart havde tænkt stenskubberiet som en engangsforestilling. Stenen skal trilles tilbage, helt ned, udelukkende med det formål at Tjalfe Pangelfri skal fragte den op igen. Og igen og igen, for evigt.

- Jamen, så ka’ vi jo blive ved. Ka’ I bestem’ jer? Op eller ned?

Sådan lyder det ifølge Homer nu fra en stadig mere stædig og irriteret Pangelfri, der ikke bare lige hopper på noget fiksfakseri, som nogen bare lige har “funden på for deres egen fornøjels’ skyld”.

- Nej, så stopper vi. I kan godt spar’ jer, understreger en mere end middelvrissen Pangelfri.

Ifølge Homer forsøger forbavsede og befippede græske guder flere gange forgæves at forklare og gennemtrumfe instruksen. I stedet får de læst og påskrevet af en synligt tvær Pangelfri, som kalder dem for “totalt virkelighedsfjerne, fisefornemme salon-guder”, uden det mindste begreb om, hvad der foregår ude i virkelighedens verden, hvor der rent faktisk er ting, som skal ordnes og madpakker, der skal smøres.

- Der er ik’ noget at diskutere. Det er noget fis, det der. Færdig.