Nadias debutroman er et opråb

AALBORG: Nadia Kebaier kommer ikke oprindeligt fra Aalborg - eller Nordjylland for den sags skyld. Alligevel har byen betydet en del for hendes forfatterdrømme.

Da hun for ganske kort tid siden debuterede som romanforfatter 'Det, vi flygter fra', var det ikke første gang, Nadia Kebaier satte pen til papir. Hun forklarer, at hun har skrevet historier i forskellige afarter i flere år. Hun har også før fået udgivet noveller i forskellige antologier.

- Jeg har jo skrevet i mange år, men det var først efter, jeg flyttede til Aalborg, at der virkelig kom gang i mit forfatterskab, siger Nadia Kebaier og fortsætter:

- Jeg ved ikke, om det var tilfældigt, at det var oppe i Aalborg, men det var i hvert fald heroppe, at jeg virkelig begyndte at forfølge forfatterdrømmen. På den måde har Aalborg også haft en betydning for mit forfatterskab.

Nadia Kebaier er 32 år gammel og kom til Aalborg for fem år siden med sin dengang kæreste, nu mand.

Én af de ting, der har hjulpet Nadia Kebaier i retning imod forfatterskabet, er en skrivegruppe, som hun blev en del af, efter hun flyttede til byen. Hun fortæller, at hun her har haft mulighed for at spare med forfattere og forfatterspirer, som hun selv kalder det. 

- Men det har i hvert fald været et fællesskab, som har betydet meget, siger Nadia Kebaier og fortsætter:

- For en måned siden udkom romanen, og der holdt jeg en bogreception herinde i byen. Der var også nogle af dem fra gruppen, der kom. Vi kan fejre det sammen, at det faktisk er blevet til en bog. Det har helt sikkert betydet meget. 

Nadia Kebaiers romandebut 'Det, vi flygter fra' tager udgangspunkt i hendes mands historie om at flygte fra Syrien til Danmark. Privatfoto

En lille protest

Kebaiers romandebut 'Det, vi flygter fra' tager udgangspunkt i hendes mands historie om at flygte fra fra Syrien til Danmark.

I romanen følger vi Louise, der lever et liv i stilstand præget af vold og svigt i København. Hun vælger at flygte, men når ikke længere end til hovedbanegården, hvor hun møder Mohammed, en ung mand fra Syrien, der er flygtet fra krig, tab og et liv, der aldrig blev, som det skulle have været. 

De har intet tilfælles. Og alligevel genkender de noget i hinanden.

- Kernen i bogen er, at selvom de på overfladen ikke har noget tilfælles, så kan de alligevel genkende noget hinanden, fordi de begge har haft nogle svære tab og nogle svigt. Du ved, al den der menneskelige oplevelse af tab og smerte, siger Nadia Kebaier om romanen.

For Nadia Kebaier er romanen også en lille protest og et opråb til os alle sammen om at være bedre til at se menneskene i verden omkring os.

- Jeg tænker, at vi nogle gange kan være lidt for gode til at have nok i os selv. Man ser måske ikke hinanden så meget, eller vi kan komme til at dømme folk ude, hvor man måske har noget at tale om, selvom vi er helt forskellige. Så jeg tænker, at det er noget, som kunne være relevant for rigtig mange mennesker.