Marian har åbnet nybygget frisørsalon midt i Gistrup
GISTRUP: Det sker ikke hver dag, at en 63-årig satser på en helt nybygget salon.
Men det er nu engang tilfældet for Marian Andersen, der netop er flyttet fra den gamle salon på Hadsundvej 334 til en helt ny på samme adresse i Gistrup.
Den officielle markering af den nye salon sker senere på året.
Det bliver i forbindelse med, at Marian Andersen kan holde 40-års jubilæum som selvstændig frisør.
Hun åbnede nemlig egen frisørsalon på privatadressen i Nøvling i 1986, og her var den indtil 1992.
Her åbnede hun i stedet ny salon på Hadsundvej i Gistrup tæt på skolen, indtil man i 2001 flyttede til den nuværende adresse - lige over for den lokale benzintank på hjørnet af Beltoften.
Her er der i de seneste 25 år blevet klippet såvel børn og unge som voksne af begge køn.
Og da det stille og roligt er gået fremad gennem de mange år, er der i dag tre frisører til at dække behovet.
Byggeriet blev indledt omkring sommerferien 2025 og salonejer Marian Andersen glæder sig i den grad over, at rigtig mange af kunderne trofast kommer til frisørsalonen i Gistrup.
Også selvom de er flyttet fra Gistrup for år siden.