Billede beskrivelse

Magnus anede ikke, at hans musik blev spillet i landsdækkende radio

12. februar 2026 kl. 19.00

AALBORG. Selvom Spotify og andre streamingtjenester for længst har væltet radioens opmærksomhedsmonopol af pinden, ser mange unge og aspirerende musikere det som en milepæl at blive spillet der.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Magnus, der går under DJ-navnet Maunn, slet ikke anede, at han blev spillet i P3.

Det blev han først opmærksom på, da vi på ligeher.nu skrev til ham.

- Så skrev I, og så var jeg bare helt op at køre over det.

Det er dog ikke første gang, at Magnus’ musik blev spillet i P3. Det var i sommer, da et nummer, Magnus havde remixet var blevet spillet to uger i streg.

- Den første gang, da var min kammerat og jeg helt oppe at køre over det. Det var vanvittigt. Folk skrev rundt og sendte videoer og sådan noget. Det var helt surrealistisk.

Så der var du ikke i tvivl om, at du blev spillet i radioen?

- Nej det var jeg sgu ikke. Det var godt nok vildt.

Men selvom han ikke opdagede det i første omgang, så er det stadig fedt at vide, at ens musik når ud til et landsdækkende publikum, mener Magnus.

- Det er vanvittigt stort at blive spillet på P3. Det er nærmest en milepæl for folk at blive spillet i radioen.

Magnus er heller ikke helt sikker på, hvordan radiovært og DJ Emil Lange har fundet hans musik. Men selvom, han ikke er helt overbevist, så mistænker han, at en gammel roomie har givet Emil Lange et praj om Magnus’ musik.

- Noget kunne godt tyde på det. Ellers har han været inde at finde det selv. Jeg ved det ikke med 100% sikkerhed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste