Billede beskrivelse

London Pub fejrer 20-års fødselsdag med lokalt bryggeri

31. august 2024 kl. 14.00
Opdateret 02. september 2024 kl. 09.05

Den 20. juli 2004 åbnede dørene for første gang for en ny beværtning på Boulevarden i Aalborg. Det er nu 20 år siden, og i weekenden blev London Pub og ejeren bag fejret med manér sammen med Bad Seed Brewing, der leverede en ‘limited’ jubilæums øl.

Jesper Pleidrup har siden 2004 stået bag London Pub, der har et bredt sortiment af forskellige øl. Heriblandt øl fra det lokale bryggeri Bad Seed som Fredrik Schmidt står bag.

Lokalt bryggeri i baren

Derfor var det også oplagt, at der til fejringen af London Pub og Jespers 20-års jubilæum skulle være en helt speciel øl til lejligheden. Nemlig en Bad Seed-øl inspireret af Jespers 20 år hos London Pub.

- Jeg er vild med Bad Seed, og det har jeg været i mange år, men efter corona kom Fredrik så højt op i kvalitet, at vi blev nødt til at samarbejde med ham, fortæller Jesper.

Billede beskrivelse

Og derfor aftalte Jesper at sælge de lokale Bad Seed-øl på fad hos London Pub.

Jubilæumsøllen hedder 'Bad Seed London Bitter' og er inspireret af en klassisk, engelsk bitter ale, som er anderledes i smagen i forhold til de øl, der er særligt populære i øjeblikket såsom IPA. Dog med en twist.

- Jeg har købt et halvt bryg. Altså 1000 liter, som vi sælger hos London Pub så længe lager haves. De resterende liter skal på dåse, fortæller Jesper.

Inspireret af England

Drømmen om en engelsk pub blev til virkelighed for Jesper Pleidrup, da han overtog lokalerne i Boulevarden 7 efter sine forældre havde drevet en symaskinebutik i samme lokaler ved navn Pleidrup Sycenter.

Billede beskrivelse

- Mine forældre skulle alligevel på efterløn, fortæller Jesper, der nu har haft sin gang i lokalerne i 20 år.

Grunden til at Jesper startede London Pub i sin tid var på baggrund af sin kærlighed til de engelske pubber.

- Det er simpelthen af fascination for engelske pubber, og Aalborg var ved at udvikle sig til noget andet end Jomfru Ane Gade dengang, og værtshusene bredte sig lidt mere ud., forklarer Jesper.

Gæster gennem 20 år

Aalborg har siden hen blevet flere specielle beværtninger rigere, men at London Pub har overlevet en benhård branche de sidste 20 år er på grund af én ting: stamgæsterne.

- Det er simpelthen alle de stamgæster, der er. Det er ligesom dem, der holder gang i den, og så kommer der selvfølgelig hele tiden nye til, fortæller Jesper.

Vi kan derfor kun sige stort tillykke til Jesper med jubilæet og stort tillykke til stamgæsterne, der efterhånden også har nået et par fejringer hos London Pub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste