Billede beskrivelse

Kom tæt på Aalborgs egen Bachelorette: - Der er ikke så meget i mit liv, der er hemmeligt

07. maj 2024 kl. 14.01

Spændingen stiger i dag, når det hjertebanken-fremkaldende reality-show ’Bachelorette’ har premiere på TV 2 Play. 

Denne sæson har aalborgenserne en ekstra grund til at følge med, for en af hovedpersonerne er 27-årige Sofie Martinusen fra Aalborg. 

Men inden du tuner ind på programmet, giver vi dig mulighed for at komme helt tæt på Aalborgs egen Bachelorette.

Se også
Sofie fra Aalborg søger kærligheden i populært TV-program

Hvad er Bachelorette?

'Bachelorette' er et realityprogram, hvor to bachelorettes og 17 mænd tager på eventyrlige dates - både på singledates og gruppedates. 

Hver uge er der roseceremoni, hvor de to bachelorettes tilbyder en rose til de mænd, som de fortsat ønsker at date. Mændene kan takke ja eller nej til kvindernes roser, afhængigt af om de også fortsat ønsker at date dem. 

Efterhånden bliver feltet af mænd mindre og mindre, og til allersidst står de to bachelorettes kun tilbage med de mænd, der skal kæmpe om den allersidste rose.

Programmet forløber over 27 episoder.

Du kan se anden sæson af 'Bachelorette' på TV 2 Play og TV 2 Echo. Sæsonpremieren er tirsdag den 7. maj.

Hvad forbinder du frem for alt med Aalborg?

- Jeg har brugt det meste af min tid her som studerende, så frem for alt forbinder jeg nok Aalborg med studieliv. 

Billede beskrivelse

- Og ellers er det jo nok Gaden. Det er et godt samlingspunkt, og noget af det, folk udenfor Aalborg, forbinder med byen.

Hvis du skulle vælge en introsang til dit liv, hvilken sang skulle det så være?

- Det ville være 'Livsnyder' af Noah Carter. Jeg føler virkelig, at den beskriver, hvor jeg er i mit liv lige nu.

Hvilke tre ord kendetegner dig som person?

- Det er altid svært, når man skal beskrive sig selv. Men jeg vil sige, at jeg er umiddelbar. 

- Og så er jeg glad. 

- Jeg vil også sige ærlig. Altså, jeg har virkelig svært ved at holde på ting, for jeg har bare lyst til at fortælle. Altså. Folk må gerne vide ting. Der er ikke så meget, der er hemmeligt.

Hvilken egenskab ved mennesker sætter du mest pris på?

- Altså helt klart loyalitet. Det er bare noget af det vigtigste. Jeg tror, mange har oplevet at have mennesker tæt på, der viser de er loyale til dit ansigt, men taler grimt om dig bag din ryg. Og det er bare. Altså man skal sgu kun være i folks liv, hvis man virkelig vil.

Billede beskrivelse

Hvad skulle I opleve, se og spise, hvis du skulle vise en god ven rundt i Aalborg for første gang?

- Jeg ville starte med at vise dem byen og havnen – mange undervurderer, hvad Aalborg har at byde på, og tror måske, det bare er en lille bondeby. Så jeg ville vise dem, at vi har alt det, man har brug for i den her by. Og især havnen. Jeg bor lige hernede, og jeg synes bare, at det er så lækkert.

- Hvad mad angår, så skulle vi bestille mad med hjem fra 'On the Dot'. Jeg får altid deres quesadillas, de er gode.

- Og så skulle vi selvfølgelig i byen. Vi skulle starte på Vesterå, hvor der er happy hour til klokken to, så det er jo faktisk ikke happy hour, men happy aften. Og så skulle vi videre ind i Gaden.

Se også
Kom helt tæt på de to Aalborg-søstre fra kendt TV-program

Hvad er det vildeste, du har gjort i dit liv?

- Det må være da et par venner og jeg tog en spontan og til dels ufrivillig tre-dags-tur med en fremmed og lidt ustabil mand i hans lille privatfly i USA. Vi troede, vi bare skulle på en tur-retur samme dag, men han havde andre tanker. Og på et tidspunkt blev vi faktisk lidt nervøse for hans mentale tilstand. Alt imens vi fløj der højt oppe i luften. Det var faktisk ret sindssygt, men det gik, og i det mindste kan jeg nu sige, at jeg engang har prøvet at styre et lille privatfly.

Billede beskrivelse

Hvad fortryder du mest at have gjort i dit liv?

- Jeg fortryder faktisk ikke noget specifikt, jeg har gjort. Det lyder så kliché, men jeg har virkelig lært meget af de ting, der er sket eller de ting, jeg har gjort i mit liv. Så det er nok mere det, jeg ikke har gjort, som jeg fortryder.

Hvad er dit stjernetegn?

- Jeg er løve

Se også
Disse aalborgensiske mænd kæmper om Sofies kærlighed

Hvis du skulle have en superkraft, hvad skulle det så være?

- At kunne være usynlig. Så tror jeg bare livet ville være lidt sjovere, fordi man kunne være steder, man ikke skulle være og sådan.

Billede beskrivelse

Hvilket er dit yndlingssted i Aalborg – og hvorfor?

- Jeg tror egentlig ikke, at jeg har et yndlingssted. Men mine veninder og jeg kan rigtig godt lide at tage på Art By Me, og så bare sidde og komme ind i vores egen lille verden og hygge og sådan noget.

- Og om sommeren, der må det være Vestre Fjordpark. Det er bare så hyggeligt, der er god stemning og alle er der.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste