Klumme: Undskyld til statsministeren - jeg har hørt forkert

Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med nordjysk perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden.

Som nordjyde ærgrer det mig ekstra meget, det er klart.

Det rammer vældigt hårdt, og jeg ser indad.

Man plejer jo ikke at skulle skære ting ud i pap heroppe, og vi skærer også sjældent selv. Heroppe værdsætter vi antydningerne, de blide udsagns tyngde, nærmest overdrevne underdrivelser, det usagte, det knapt sagte, alt det mellem linjerne og det at sige noget, uden helt at sige det. Vi fatter budskabet, uden støtteben og signalflag.

Derfor ærgrer det mig også enormt, at jeg har misforstået og fejlhørt statsministeren, en mednordjyde tilmed, selvom hun endda har talt gevaldigt tydeligt, det kan jeg godt se nu, og jeg burde have fanget budskabet fra start.

For jeg må indrømme, at jeg først hørte statsministerens “der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret” og “uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender” og “ved flid og arbejde kommer de enkelte frem” og “jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet” og “russerne går jo ikke hjem” og “for mig er det ikke en straf at gå på arbejde” og at “vi skal virkelig holde fast i at sætte en ære i at gå på arbejde” og “hvis tendensen til mere fritid, i stedet for arbejde, bliver større, så skal vi danskere kigge på hinanden” og “der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre - glem det, venner, glem det” som en kritik af arbejdsmoralen og flittigheden her til lands.

Faktisk hørte jeg først det her som at statsministeren mente, at der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt at ændre og at det er nødvendigt at understrege, at uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender og alle altså ikke kan gå hjem fra samlebåndet klokken 16, og at mange trænger til at høre om det gavnlige ved flid og arbejde, og at vi virkelig skal holde fast i at sætte en ære i at arbejde, og at det ikke er en straf at gå på arbejde, og at der er en tendens til mere fritid fremfor arbejde, og at man skal glemme det der med at arbejde mindre.

Men jeg har hørt forkert, jeg har misforstået og længere er den ikke.

For det var slet ikke det, statsministeren sagde, det har hun selv sagt. Og hvis hun sagde alt det der, er hun blevet fejltolket og i øvrigt var det ment som en metafor, og der skal ikke mentalitetsændres og derudover var der faktisk tale om en uforbeholden ros af danskernes arbejdsmoral, som der intet er at udsætte på, tværtimod, og som hun forresten aldrig har udtrykt sig negativt om, for danskerne arbejder meget og det er rigtig, rigtig godt.

Tænk at man kan misforstå så tydeligt et budskab så meget. Det er pinligt, og jeg lægger mig fladt ned. Ja, der var vist også andre, som misforstod, men det er ingen undskyldning.

Glem det, venner.