Billede beskrivelse

Klub Vidunderlig: Jada er ny ambassadør

07. maj 2024 kl. 08.00

Når Jada til sommer debuterer på Grøn, bliver det ikke kun som artist. Du kan nemlig opleve hende på scenen i Aalborg d. 21. juli og skråle med Nudes, Dangerous og Lonely, imens du er iført hendes helt nye og velgørende design.

I dag kan Grøn nemlig annoncere, at Jada får en helt særlig rolle som dette års Plads til forskelle-ambassadør samt designer af årets t-shirt, der går i salg i dag.

Alt overskuddet fra t-shirt-salget går til Muskelsvindfondens projekt Pærfekt, der kæmper for at nedbryde perfekthedskulturen.

Se også
Grøn fuldender sommerens plakat med Kesi og Hugorm

Match-made-in-heaven

- Jada har gennem sin karriere været en vigtig stemme for selvkærlighed og været med til at slå et slag for opgøret med perfekthedskulturen. Derfor er det et match-made-in-heaven, når Jada i år skal være med til at samle penge ind til Pærfekt, skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse. 

Som ambassadør fortolker Jada visionen om at skabe plads til flere forskelle med et farverigt, grafisk design og teksten "Klub Vidunderlig".

Billede beskrivelse

- Vi startede med at tænke over to ting, der gør mig lidt anderledes end andre. Og det er min tøjstil som tit kan være “for meget” - her er t-shirtens grafik inspireret af en kæmpestor grøn latex-hat, jeg har, og så det, at jeg ofte føler mig som en stor blanding af følelser - lidt som en smoothie. Og for mig handler det om at snakke åbent om mine følelser og skrive sange om dem, fortæller hun om designet.

Muskelsvindfondens projekt Pærfekt får blandt andet et økonomisk bidrag, der samles ind af hummel, NOVA, Grøn og Jada op til og i løbet af sommerens Grøn-koncerter gennem pantdonationer på pladsen og salget af t-shirten via hummel. For hver solgt T-shirt går 100 kr. til Pærfekt.

Se også
Kæmpe DJ-fest vender tilbage til Aalborg: Nye topartister på plakaten
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste