Julebod bringer en rørende efterlysning: "Det øjeblik gik lige i hjertet på chefen her"
AALBORG: På Gammeltorv i Aalborgs midtby fandt der en hændelse sted, der gjorde indtryk søndag eftermiddag.
Faktisk efterlod den så stort et indtryk på Mette Christensen fra Casa Jada, at hun efterfølgende gik til tasterne på Facebook.
For den "teenage-unge, lyshårede pige med strikkehue" skal bare findes.
"Du kom forbi tre gange. Ikke for dig selv – men for din far. Hver gang spurgte du om det samme: Om vores julegløgg nu også var helt alkoholfri. Tredje gang købte du den, stod der med et lille stille smil og sagde: “Det er fordi, min far ikke kan tåle alkohol.” Det øjeblik gik lige i hjertet på chefen her," skriver Mette Christensen i opslaget.
Hun vil meget gerne i kontakt med pigen, som var forbi hendes julebod søndag eftermiddag - for så vil hun gerne give "en julegave fra hjertet - som tak for den varme, du efterlod hos mig".
Kender man pigen - eller læser du med her - kan man kontakte Mette Christensen på mobilnummeret, du kan se i opslaget ovenfor.