Jakob er den moderne dommer: - Jeg er meget rolig og god til at snakke med spillerne inde på banen

33-årige Jakob Melgaard bruger det meste af sin fritid på at dømme fodbold Foto: Jeppe Kjær Nielsen

AALBORG: 33-årige Jakob Melgaard bruger det meste af sin fritid på at dømme fodbold. Omkring fem gange om ugen trækker han i dommertøjet til skolekampe, seriebolde og ungdomsrækker – ikke for at jagte en Superliga-karriere, men fordi han elsker spillet, stemningen og fællesskabet omkring det.

Han tog dommeruddannelsen allerede som 20-årig, for 11 år siden. Som 22-årig begyndte han for alvor at dømme fast, og han blev hurtigt optaget i talentgruppen, hvor unge dommere bliver udviklet med henblik på at nå de højere rækker. Dengang var han ofte markant yngre end både spillere, trænere og de øvrige dommere.

Se det fulde interview med Jakob her:

I dag dømmer han Serie 3 og betegnes som en moderne dommer: langt hår, skæg, rolig udstråling og tæt dialog med spillerne.

- Jeg dømmer for hyggens skyld, for at komme ud og snakke med en masse nye mennesker og skabe en god stemning, siger Jakob.

Især i ungdomskampene oplever han, at alderen stadig skiller ham ud – men nu på den positive måde. Mange klubber er vant til, at det mest er ældre dommere, der kommer ud, og reaktionen lyder ofte, at det er fedt, der kommer en yngre dommer, som spillerne kan spejle sig i.

For Jakob begynder den gode kamp i de første 15 minutter. Det er her, han sætter linjen og fornemmer, hvilken type kamp det bliver.

- Jeg synes, de første 15 minutter er ekstremt vigtige. Der viser jeg, at jeg er til stede, og så kan jeg fornemme, om det bliver en kamp, hvor de går til den, eller om de vil have frispark hele tiden, forklarer dommeren.

Målet er klart: så lidt unødigt fløjt som muligt og så meget flow som muligt. Spillet skal leve, og dommeren skal helst ikke være hovedpersonen. Derfor kører Jakob ofte fordele, lader duellerne leve og bruger stemmen mere end fløjten, når det kan lade sig gøre.

Alligevel er der tidspunkter, hvor han må trække en klar streg – især når sproget fra spillere eller trænere overskrider grænsen. Her er det gule kort en nødvendig påmindelse om, at respekten for dommeren er en del af spillet, og at tonen på banen smitter af på både med- og modspillere.

Dommergerningen er heller ikke kun let. Man står alene med ansvaret for 22 spillere, og én forkert kendelse kan blive kampafgørende. Der kan være pres fra både spillere, trænere og tilskuere – noget der var sværere at håndtere, da han var helt ung i rollen, end det er i dag efter mange års erfaring.

Til gengæld kalder han jobbet et perfekt studie- og fritidsjob: Man får motion, frisk luft, kørselsgodtgørelse og et fint honorar pr. kamp – og langt mere ansvar end i et traditionelt fritidsjob.

Men måske vigtigst af alt har dommerrollen ændret ham som menneske.

- Fodbold har udviklet mig rigtig meget som person. Jeg har været meget introvert, men det her har gjort, at jeg er blevet mere åben og tør tage ansvar, siger han.

Derfor opfordrer han andre til at tage springet og blive dommer – uanset om man drømmer om Superligaen eller bare vil tættere på spillet. Uddannelsen tager kun en weekend, klubberne hjælper ofte med betalingen, og resten lærer man på banen.