Hjertestop rystede lokalsamfund: Nu har Jacob taget affære
- Hallo, er du der? Hallo!
Jacob Johansen har sat sig på knæ og ryster resolut i skuldrene.
Han lægger øret til mund og bryst - der er ingen puls.
Han påbegynder hjertelungeredning, og den klikkende lyd fra brystkassen runger, hver gang han afgiver et tryk med hænderne.
Foran ham har 15 borgere fra Frejlev taget plads - de er fuldstændig opslugte.
De seneste fem minutter har de fulgt Jacob Johansens mindste bevægelse, og oplevet hvordan han med en næsten skræmmende effektivitet har vist, hvordan man bærer sig ad, hvis en person falder om med hjertestop.
I denne omgang er personen heldigvis kun en dukke, men en dag kan proceduren betyde liv eller død.
En medhjælper ankommer med en hjertestarter og åbner den, så Jacob Johansen hurtigt kan påføre elektroderne på dukkens bare bryst.
Hjertestarterens skratende stemme lyder:
- Undgå berøring. Analyserer. Stød anbefales - tryk på den orange knap.
Jacob Johansen trykker på knappen, og stødet afgives.
Han rejser sig og henvender sig til deltagerne.
- Der er cirka 5.600 hjertestop uden for de danske hospitaler, så der er vis risiko for, at vi på et tidspunkt støder på en, der har brug for hjælp. Det første skridt på vejen for at kunne hjælpe er, at tage stilling og starte en dialog om, hvad vi gør i situationen - så det er dejligt, at så mange er mødt op, siger Jacob Johansen, og smiler til de fremmødte.
Et spørgsmål om liv og død
Siden den lokale hjerteløber, Jacob Johansen, i april måned satte i løb, da en af hans medborgeres hjerte gik i stå, har han haft travlt.
Episoden, der heldigvis endte lykkeligt, gav genlyd i det lille lokalområde og satte tanker i gang - ikke mindst hos Jacob Johansen.
For er der i virkeligheden nok, der kender procedurerne for hjertelungeredning? Og hvem redder Jacob Johansen, hvis han selv en dag falder om?
Disse spørgsmål gav anledning til handling, og i kraft af sin rolle som instruktør hos Hjerteforeningen slog han en række tilbud op på Facebook om gratis og uforpligtigende kurser i hjerteredning - og det tilbud har flere gjort brug af.
En af dem der tog Jacob Johansen på ordet, var Frejlev Grundejerforening.
De lagde tilbuddet ud til deres medlemmer og i løbet af et øjeblik, havde 15 af byens borgere meldt sig til.
Her fik de mulighed for at få teoretisk og praktisk undervisning i hjertelungeredning og i samme ombæring få aflivet en masse myter.
Flere virkede overvældede over de mange informationer, men i sidste ende var de fleste fortrøstningsfulde, da Jacob Johansen efter en time kunne pakke dukke og hjertestarter ned.
- Husk, det vigtigste er bare, at i gør noget. I er ikke professionelle, og det er der ingen, der forventer af jer, siger Jacob Johansen, mens en af deltagerne udbryder:
- Ja, man skal bare tænke som Pippi Langstrømpe - det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.
- Der er ingen, der er sikre
Christian Buus var en af dem, der havde sat sin aften af til at blive klogere på procedurerne for hjerteredning.
Han prøvede undervejs selv at give hjertemassage og teste hjertestarteren, og det var tydeligt, at undervisningen havde gjort indtryk.
- Jeg har kort og godt lært, hvad jeg skal gøre, og at det vigtigste reelt er, at man gør noget. Derudover har jeg fået pudset teknikkerne af og blevet klogere på, hvilke forholdsregler man skal tage, siger Christian Buus og fortsætter:
- Den mand, der faldt om i april, var yngre end jeg er, så der er jo ingen, der er sikre – derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man skal bære sig ad, hvis uheldet er ude.
Dette kan Helle Lindblad og Annette Thomsen begge nikke genkendende til.
De var på samme måde som Christian Buus mødt op til aftenens kursus, og efterfølgende følte de sig begge mere trygge i at kunne hjælpe og var klar på selv at tage affære, hvis de måtte støde på nogen, som har brug for hjælp.
- Jeg er selv gammel sygeplejerske, så man skulle jo tro, at det lå i generne. Det er dog lang tid siden, jeg har udført livredende førstehjælp, så det er dejligt at kunne få det opfrisket, siger Annette Thomsen, mens Helle Lindblad uddyber.
- Man har ikke længere den samme berøringsangst, og som Jacob siger, så kan man faktisk ikke gøre noget forkert. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden i lokalområdet og trækker på hinandens færdigheder.
Håb for eftertiden
Den store interesse for kurserne i hjerteredning fylder Jacob Johansen med en stor glæde, og giver ham en tro på, at der i fremtiden vil være nogle til at tage hånd om dem, der har brug for det.
- Det er jo en fornøjelse at se, at så mange har lyst til at bruge deres fritid på at tage stilling til noget, der i sidste ende kan betyde liv eller død. Det er betryggende at vide, at vi lever i et samfund, hvor folk vil hinanden, og gerne vil kunne hjælpe, når det snerper til, siger Jacob Johansen.
I den nærmeste fremtid har han planlagt to yderligere kurser i Frejlev, og derudover er han blevet kontaktet af en række større foreninger i Aalborg, som også ønsker at få ham forbi til et kursus.
Det er hans håb, at han igennem sit arbejde kan være med til at normalisere snakken om hjerteredning og trække det ned på et niveau, hvor alle kan være med, og hvor alle føler sig trygge i at bidrage.
Og hvis der skulle sidde nogen derude, som overvejer at deltage i et kursus, men endnu ikke har fået taget det sidste skridt, så har Jacob Johansen et godt råd:
- Hvis du overvejer det, så vil mit råd være, at du tager afsted. Og hvis du ikke overvejer det, så skal du gå ind og læse om det - for så vil du helt sikkert skifte mening, siger Jacob Johansen med et smil.