Billede beskrivelse

Han er én af verdens førende: Morten har fået pris for sin forskning i "mysterium"

01. marts 2025 kl. 14.00

- Glas er et mysterium. 

Sådan siger Morten Mattrup Smedskjær, der er professor fra Aalborg Universitet. 

Han har modtaget en EliteForsk-pris for sin "banebrydende forskning" i netop nye typer af glas.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. 

- Jeg er virkelig beæret. Jeg ser også prisen som en anerkendelse af, at vi i Aalborg har skabt et forskningsmiljø, der kan måle sig med de bedste i verden, siger professoren, der er anerkendt som én af verdens førende forskere inden for glas. 

EliteForsk-prisen uddeles hvert år af Uddannelses- og Forskningsministeriet til "yngre forskere, hvis forskning er i international topklasse, og som udfører banebrydende grundforskning, der bidrager til at løse globale udfordringer". 

Med prisen følger en pengesum på 1,2 mio. kr., hvoraf de 200.000 kr. er en personlig hæderspris, men millionen er øremærket til forskningsaktiviteter. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste