Billede beskrivelse

Frida skal designe ny Halvmarathon-medalje: Se hendes skitse her

14. december 2023 kl. 19.00

Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland er Nordjyllands store idrætsevent. Det markerer DGI ved at gøre medaljen, man får for at have gennemført løbet, til et reelt kunstværk. 

Sidste år var det Jonny Heftys muggen ræv, der prydede medaljen, og i år er det den lokale urbane kunstner, Projekt NADA, der får lov. 

Se også
Hefty står bag ny medalje: Sådan får du en

Skitsen er allerede klar

Kvinden bag kunstnernavnet Projekt NADA er Frida Stiil Vium. Hun er kendt for at lave graffitikunst, og derfor var projektet her en spændende udfordring for hende.

- Jeg synes, det kunne være fedt at udfordre mig selv med at lave den her medalje. Altså det er jo en helt anden måde at arbejde på, fortæller Frida, der allerede har lavet skitsen til, hvordan medaljen skal se ud.

Billede beskrivelse

- Motivet bliver sådan et Aalborg-tema og så selvfølgelig med et præg af mig selv som kunstner.

Frida får også lov til at præge, hvilket materiale medaljen skal laves i, om værket skal være i farve eller indgraveres i medaljen, og hvordan båndet, medaljen hænger i, skal tage sig ud. Alt sammen noget Frida synes er enormt spændende.

 Frida deltager selv i løbet

Udover at designe medaljen, som man løber sig til, deltager hun også selv i Aalborg Halvmarathon. Frida er glad for sport, men har ingen løbeerfaring, så det bliver endnu en spændende udfordring for den urbane kunstner.

Vil du være med i Aalborg Halvmarathon?

Vær med i løbet og få fingrene i en af de flotte medaljer designet af Projekt NADA. Du kan tilmelde dig lige HER

Se også
Her er datoen for Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste