Billede beskrivelse

Femdobbelte danmarksmestre fra Aalborg tabte mod Nørresundby

17. juni 2024 kl. 12.00
Opdateret kl. 12.22

Aalborg KFUM, der har vundet det danske mesterskab de sidste 5 år i træk, stillede i sidste uge med prominente stjerner som DC, Augo, Zaza, Wurtz, Risgård, Patrick Kristensen m.fl på banen mod Nørresundby FB.

De kunne dog ikke tage sejren med hjem efter mødet med klubben, der havde legender som Stov, Jogge, Nyby, Azhe, Jungersen, Møller på dagens holdkort.

NFBs +32 vandt nemlig med 3-0 over KFUM.

Nørresundby-træner Thomas Bunch Jensen talte med vores boldinteresserede søster-side Seriesport.nu efter sejren.

- At spille mod spillere med Superliga- og Champions League-erfaring samt landskampe på CV'et kræver, at vi tager initiativ i spillet, spiller med selvtillid og samtidig er disciplinerede. Det kræver, at alle tager det ekstra løb og de ekstra meter, der gør forskellen, fortsætter Thomas og fremhæver, at troen på egne evner, tæt markering, konstant bevægelse og direkte spil var opskriften på succes for holdet.

De tre mål blev scoret af Nyby, Azhe og Bobber.

Se også
Verdenskendt DJ laver EM-sang: - Jeg var inspireret af stemningen på Aalborg Stadion

Elektrisk stemning, tunge ben

Sejren over Danmarksmestrene fra Aalborg KFUM gav Nørresundby-holdet et kæmpe rygstød og styrkede deres selvtillid og tro på egne evner.

- Vi har altid følt, at vi kunne være med i toppen af tabellen, men det kræver, at alle leverer, bemærker Thomas.

Han understreger, at de er bevidste om, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at det kræver 100% dedikation, vilje og koncentration i hver kamp.

- Efter kampen var stemningen elektrisk, selvom spillerne havde tunge ben, siger Thomas med et smil.

- Lokalsamfundet og fansene har prikket til os og sagt, at det var en imponerende bedrift, især med det hold, KFUM stillede op med. Sejren har givet genlyd i og omkring klubben, slutter den stolte træner.

Se også
Her kan du se EM-kampene i Aalborg
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste