Billede beskrivelse

Erfaring fra Gaden og frossen yoghurt: Nu skal Martin være direktør i Pirates

29. november 2024 kl. 08.31

"Han ved meget lidt om ishockey". 

Sådan lyder den indledende præsentation i en pressemeddelelse af Aalborg Pirates' nye direktør, Martin Grønning. 

Men han ved til gengæld noget om at drive forretning - samt at "udtænke underholdende koncepter". 

- Jeg finder det rigtig spændende, at jeg hos Aalborg Pirates får mulighed for at kombinere min erfaring fra oplevelsesbranchen med min kommercielle erfaring. Jeg er vant til at tænke i arrangementer og gode kundeoplevelser, og jeg vil gøre mit til, at vi får tilgodeset og aktiveret både sponsorer, frivillige, fans og tilskuere med nye tilbud og oplevelser, siger Martin Grønning. 

Han har i en årrække både drevet natklubber i Jomfru Ane Gade - blandt var han både partner og ejer i Benediktes i otte år. 

Ligeledes har han stået i spidsen for Yogo Denmark. Senest var han landsdækkende sælger for Premium Beer and Beverages A/S. 

Martin Grønning bliver præsenteret for Aalborg Pirates' sponsorer for første gang i aften forud for kampen mod Herlev Eagles. Han giver ligeledes pucken op til kampen.

Martin Grønning afløser officielt den hidtidige - og midlertidige - direktør, Claus Holstein pr. 1. december. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste