Billede beskrivelse

Efter 13 år i Øgaden: Lene flytter sin skønhedsklinik til nye lokaler

21. november 2024 kl. 14.30
Opdateret 22. november 2024 kl. 09.34

Det har krævet både "mange års overvejelser og refleksion" - men nu er beslutningen truffet. 

Skønhedsklinikken Vida forlader Færøgade i Øgadekvarteret i det centrale Aalborg efter 13 år og rykker i stedet forretningen til Gammel Hasseris. 

Det skriver indehaveren Lene Schou Lindvald på Vidas hjemmeside

"De nye lokaler har en charmerende, romantisk stil, der bringer minder om Lønstrup, Skagen eller Svinkløv - steder, hvor man straks mærker roen og forbindelsen til naturen, så snart man stiger ud af bilen," skriver Lene Schou Lindvald. 

I Gammel Hasseris har hun investeret i en del af Hasseris Brugsforening, som ligger på Bygaden 24. 

Billede beskrivelse

Her ser Lene Schou Lindvald også frem til at kunne tilbyde sine kunder gratis parkering lige ved døren - noget som oftest er en sjældenhed, måske nærmest umulighed, i Øgaden. 

"Ved at købe ejendommen skaber jeg langsigtet sikkerhed for både mig selv og Vida, så vi kan fortsætte med at tilbyde de bedste rammer og behandlinger fremover", skriver indehaveren yderligere. 

Lene Schou Lindvald forventer at holde reception i de nye lokaler 1. marts 2025. 

Foruden hende selv følger også seks ansatte fra klinikken med over til det nye sted. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste