Billede beskrivelse

Duo fortsætter raketvækst: Medlemstallet er eksploderet på bare ét år

17. september 2025 kl. 19.02

40 hold om ugen, over 400 medlemmer - og helt nye lokaler et tredje sted i byen.

Ja, der er sket meget i Performers Box, siden Nethe Marie Nielsen og Charlotte Vinther forenede kræfterne i maj sidste år. 

Hvad der startede som et udendørs projekt, rykkede siden inden for i den lokale idrætshal - og i dag opererer Performers Box fra et helt nyt domicil på Kræmmergade i Nibe. 

Billede beskrivelse

Her har duoen lejet sig ind i en tidligere produktions- og lagerhal på godt 1000 kvadratmeter. 400 af disse er for nuværende dedikeret til fitness, udstyr og holdtræning. 

- Vi er enormt glade for de nye lokaler, fordi vi har fået så meget mere plads - og også fået højere til loftet. Så nu har vi plads til flere øvelser og kan også have flere medlemmer inde ad gangen, fortæller Performers Box-duoen, da vi besøger dem i de nye lokaler i byen.

I november sidste år talte Performers Box cirka 100 medlemmer, i februar var tallet steget til det dobbelte - og i skrivende stund er tallet så igen fordoblet til over 400 medlemmer.

Det er en stigning på 300 procent på under et år. 

Billede beskrivelse

Og selvom det er mange - og mange nye - medlemmer, holder Nethe og Charlotte fast i, at Performers Box stadig skal føles nært og familiært. 

- Vi vil stadig gerne vide, hvem hver enkelt medlem er, for vi vil gerne kende vores medlemmer. Det er klart, at det er blevet sværere at nå rundt til alle nu sammenlignet med tidligere, men vi betragter det kun som et luksusproblem, at vi er blevet så mange, siger de. 

I samme ombæring retter iværksætterparret også en stor tak til selvsamme medlemmer - både for hjælp med flytning til de nye lokaler og ikke mindst istandsættelse og klargøring af de nye rammer. 

Billede beskrivelse

- Det er lige så meget deres box, som det er vores. Det er fællesskabet, folk kommer for, men det er også det, der gør, at de bliver hængende. 

De nye Performers Box-lokaler blev i øvrigt ved et stort åbent hus-arrangement i løbet af sommeren - her troppede 500 mennesker op til indvielsen.  

Du kan læse mere om Performers Box og de to stiftere, Nethe og Charlotte, fra Ligeher.nu's tidligere besøg nedenfor. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste