Billede beskrivelse

Dorthe kurerer angst, stress og tankemylder: - Ingen hokus pokus, det kan nogle ting

07. april 2026 kl. 19.01

AALBORG: Mange tænker nok på Jan Hellesøe, når det hører ordet 'hypnose'. Det er sådan noget med at få andre til at gøre underlige ting, som de ikke kan huske senere.

Men sådan er hypnose ikke — altid.

For Dorthe er hypnose nemlig et værktøj til at hjælpe andre mennesker med at overkomme det, der tynger dem i deres liv.

- Den hypnose, som jeg tilbyder, er et samarbejde. Det er en dialog, som gør, at man får adgang til at arbejde med mønstre og reaktioner, der sidder plantet i folk, siger Dorthe Amsler. 

Hypnoseterapien fungerer ved, at Dorthe Amsler sætter sig ned med en klient og har en samtale — der er typisk sat halvanden time af til hver klient. Klienten er altså ved fuld bevidsthed under forløbet. 

Fra industri til klinik

Men for Dorthe Amsler var det ikke en direkte vej til at blive hypnoterapeut.

Før hun endte i sin klinik, skulle hun et 18-årigt smut forbi den konventionelle medicinalindustri. Her arbejdede hun som produktspecialist og key account manager.

Det var for hende et arbejdsliv med højt tempo, performance og salgsbudgetter.

Da hypnosen dukkede op på hendes radar, tænkte hun på det som et salgsværktøj. Endnu et værktøj til salgskassen i medicinalindustrien.

- Jo mere jeg så dykkede ind i hypnosens verden, jo mere kunne jeg se, at det virkelig er nogle kraftfulde værktøjer. Det kan virkelig noget. 

- Og jeg må så sige, at jeg er kommet til den konklusion, at jeg sidder faktisk med nogle værktøjer her, som jeg egentlig ikke kan tillade mig  at lade være med at bruge.

- Ingen hokus pokus. Det kan nogle ting.

Ro og fordybelse

Og Dorthe Amsler kan hjælpe med mange ting.

Hun nævner selv hjælp til rygestop, angst, stress, søvnproblemer og tankemylder som eksempler på udfordringer, hun kan hjælpe med. 

- Vi ved, at der er stress i mange virksomheder. Jeg kommer selv fra en medicinalindustri, hvor det er super højt tempo og fuld fart på. Det er performance, og det er salgsbudgetter, der skal nås.

- Og her går man ind og arbejder med ro og fordybelse. Nu kan jeg hjælpe de mennesker, fordi jeg selv ved, hvad de kommer fra.

Dorthe Amsler har en række teknikker, som hun kan tilpasse til den enkelte person og deres udfordringer. 

- Og det er jo nogle spørgsmål, jeg stiller dig, som du svarer på hele vejen gennem forløbet. Så det er ikke noget med, at du sover. Du er aktiv og deltagende i hele forløbet, siger Dorthe Amsler.

Nogle oplever markant forandring hurtigt, mens andre har brug for et kortere forløb. 

- Jeg har selv oplevet, hvordan det kan gøre en forskel – jeg havde tidligere voldsom tandlægeskræk. 

Varm velkomst

Dorthe Amsler åbnede sin klinik i januar i år.

Med imellem en og tre klienter om dagen, har der efterhånden været en del mennesker på besøg i klinikken Dortheamsler.dk i Frejasgade i Vejgaard.

- Folk er meget positive, når de går fra. Og jeg vil sige, at de går herfra med armen i vejr. Og det er skønt at se.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste