Billede beskrivelse

Byens borgere troppede op for at give Peter en sidste tak

23. november 2024 kl. 10.22
Opdateret 25. november 2024 kl. 07.33

I dag lørdag er sidste dag for Peter Leth som Spar-købmand i Vestbjerg. 

Det skrev han på butikkens Facebook-side fredag aften, hvor han rettede en stor tak til både lokalbefolkning og sine medarbejdere. 

Butikken holder åbent fra 10 til 15 - og med 70 procents rabat på alle varer, forklarer Peter Leth.

"Jeg er tom for ord og jeg ønsker mit personale ALT GODT i fremtiden. Christine, Preben og Rasmus har gjordt en KÆMPE indsats i de sidste 10 dage. Jeg vil sige TAK til jer kunder der har støttet mig de 5 FANTASTISKE år jeg nåede at få i Vestbjerg," skriver købmanden blandt andet i sit opslag. 

Fredag eftermiddag blev han så også overrasket af Vestbjerg Borgerforening, der i disse trælse dage ville give lidt tilbage til den lokale købmand. 

Her fik købmanden overrakt en buket blomster og en gavekasse. 

Beslutningen om at lukke Spar Vestbjerg blev meldt ud tidligere på måneden - og der er ikke umiddelbart udsigt til, at nogen skal overtage butikken lige foreløbigt. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste