Annette har været frivillig i mere end tre årtier: - Det er mit andet hjem

AALBORG: Annette Stokkendal har Vejgaard Boldspilklub helt under huden.

I mere end tre årtier har hun været frivillig i Vejgaard Boldklub, og det har været helt naturligt. Lige siden hun i 1. klasse stiftede bekendtskab med VB, har klubben været hendes hjerteklub.

- Jeg var til idrætsdag heroppe med skolen, hvor jeg faldt i snak med en pige fra årgangen over mig. Hun fortalte, at hun spillede fodbold i klubben. Mine brødre havde sagt, at man ikke kunne spille fodbold, når man var en lille pige som mig. Det fandt jeg ud af, at man kunne, og så startede jeg, fortæller Annette Stokkendal.

Hun har været en del af klubben lige siden.

Langsomt hevet ind i det frivillige arbejde

Meget tidligt blev Annette Stokkendal en del af det frivillige arbejde i klubben. Det er nemlig en tradition i klubben, at man hjælper til, når der er brug for det.

- En af mine første minder er fra byfesten på Sahara på Øster Sundbyvej, hvor jeg var med til at bage vafler. Der var jeg nok 13-14 år, fortæller Annette Stokkendal.

Herefter kom der løbende flere frivillige opgaver til, blandt andet med fælles oprydningsdage i klubben.

Den første rigtige rolle som frivillig i klubben fik Annette Stokkendal i 1989, da hun var omkring 24 år.

 Sammen med en anden blev hun træner for juniorholdet.

- Jeg var kun træner i et enkelt år. Jeg fandt ud af, at det nok ikke var det, jeg er bedst til.

Ved siden af trænerjobbet havde Annette Stokkendal et fast arbejde som sygeplejerske.

Med weekendvagter hver anden uge var det svært at få det til at gå op med at være træner for juniorholdet.

- Det blev ret bøvlet at stå for det, når jeg ofte ikke kunne på grund af mit arbejde. Det var egentlig sjovt at have med pigerne at gøre, men det var ikke den vej, jeg fortsatte i klubben.

Dameformand

- Jeg spillede selv som damesenior samtidig og var vist nok allerede med i dameudvalget, men jeg endte også med at blive formand for dameudvalget kort tid derefter, fortæller Annette Stokkendal.

Som dameformand skal man sidde i klubbens bestyrelse og repræsentere damefodbolden. Derudover skal man forhandle budgetter, ansætte trænere og koordinere kontakter til personer omkring damefodbolden.

- Jeg skulle sørge for spillertøj og træningsdragter og alt det praktiske. Jeg sørgede for, at der var andre, der lavede arbejdet, fortæller Annette Stokkendal med et smil.

I 1996 får Annette Stokkendal sit første barn, og her stopper hun som dameformand.

- Da jeg fik min datter, stoppede jeg som dameformand efter mange gode år.

Så klappede fælden

Selvom Annette Stokkendal stoppede i rollen som dameformand, slap hun ikke VB helt.

Hun var med til at lave årbogen hvert år, hvor alle årets hold og pokaler blev beskrevet.

I år 2000 kom barn nummer to.

- Da han begyndte at kunne spille fodbold, kom jeg jo op i klubben igen, og så klappede fælden. Der gik ikke længe, før jeg blev spottet, og så blev jeg hevet med ind til at styre mikroafdelingen. Det startede med små opgaver, men når man rækker en lillefinger, er det hele armen, der bliver taget, fortæller Annette Stokkendal.

Annette Stokkendal endte med at stå for at få registreret alle nye medlemmer og få nogle af de mange forældre, der stod på sidelinjen, til at melde sig som trænere og frivillige.

- Vi er en organisation, der bygger på frivilligt arbejde, fortæller Annette Stokkendal.

Sidenhen kom hun over i Vejgaard Boldspilklubs ungdomsafdeling. Her stod hun for alt organiseringen af redskaber til ungdomsafdelingen.

- I starten sagde jeg, at jeg ikke ville have noget med fodboldene at gøre, men dem endte jeg også med at stå for.

Annette Stokkendal fortsatte med det frivillige arbejde i ungdomsafdelingen i mange år – også efter at hendes søn rykkede ud af ungdomsfodbolden. 

Hun stoppede først arbejdet i ungdomsafdelingen for omkring 2-3 år siden.

VB Cup

- Jeg giver et nap med, når der skal uddeles julekalendere hvert år, men ellers er det kun VB Cup, jeg står for nu.

VB Cup har Annette Stokkendal været en del af lige siden det startede i 2010.

Cuppen styres og planlægges af en gruppe på 8-9 personer, som Annette er en del af.

VB Cup er en turnering for U6 til U12-hold, der bliver afholdt hvert år på VB’s baner.

Annette Stokkendal står for koordinering i forbindelse med afviklingen af cuppen, hvor der i løbet af weekenden kommer omkring 150 hold til Vejgaard.

- Til at starte med skrev de frivillige sig på sedler, vi havde hængende nede i klubben. Det var et mareridt. I dag melder man sig heldigvis på elektronisk.

I år løb VB Cup af stablen den 11. og 12. oktober.

Også her stod Annette Stokkendal for indkøb og koordinering.

- Det var heldigvis fantastisk vejr i år, så det var rigtig dejligt. Vi har haft Sparekassen Danmark med som hovedsponsor, og det har været rigtig godt. Der var en masse aktiviteter udover fodbold, som børnene kunne have det sjovt med, fortæller Annette Stokkendal.

Med sådan en weekend har Annette Stokkendal rigeligt at se til med løbende koordinering, når der mangler noget.

- Jeg gik 14 kilometer lørdag og 11 kilometer søndag frem og tilbage mellem baner og klubhus.

Mit andet hjem

Annettes familie er ikke længere en del af VB, men Annette Stokkendal kan ikke slippe klubben.

- Jeg kender stadig mange af de frivillige herude, så det er bare naturligt at være her. Min mand har også altid bakket op om, at jeg har lagt meget tid i klubben. Jeg kan godt lide det frivillige arbejde og det at gøre noget for klubben, fortæller Annette Stokkendal.

Annette Stokkendal ville lyve, hvis hun sagde, at det aldrig har været en sur pligt, men det positive afvejer klart det negative.

- Jeg tænker ikke på VB som et arbejde. Det er det ikke for mig. Jeg har en masse venner, så det er ikke, fordi jeg mangler socialt samvær, men man får noget socialt ud af det frivillige, og så er VB bare min klub, fortæller Annette Stokkendal.

Klubben har næsten været en del af hele Annette Stokkendals liv, og nogle af hendes bedste venner har hun fået gennem VB.

- For mig er VB på en måde mit andet hjem. Jeg har rigtig gode minder hernede, og jeg har også brugt mange timer her. Det er en følelse af at høre til og være en del af noget større.