Billede beskrivelse

Aalborg-musiker opkalder søn efter Hugo Helmig

12. oktober 2023 kl. 09.58

Kort fortalt:

  • Lord Siva og Ulrikke Toft Simonsen har navngivet deres søn i en hyldest til afdøde Hugo Helmig.

Modellen Ulrikke Toft Simonsen og Brian Sivabalan – der nok bedre er kendt under kunstnernavnet Lord Siva – afslører nu navnet på deres nyfødte søn:

”Billy Hugo 9/10/23”, er teksten i et opslag på Instagram fra Ulrikke Toft Simonsen.

Hun er storesøster til Hugo Helmig, der døde sidste år i en alder af bare 24 år.

Billy Hugo bliver lillebror til Norma, som parret fik i 2021.

Aalborg ind til knoglerne

Brian ”Lord Siva” Sivabalan – der er opvokset i Vodskov – bor i dag i København, men har fortsat stærke bånd til Aalborg. Han har blandt andet været AaB-ambassadør siden 2020 – og i et interview med Nordjyske, har han tidligere beskrevet sit forhold til Nordjylland med ordene:

- Det er rødderne. Det er det sted, der har givet mig en kerne. Jeg er og har Aalborg helt ind til knoglerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste