Billede beskrivelse

400 slags: Ny bland-selv-slik butik åbner i dag

Her finder du vingummi, lakrids, chokolade og skumslik i mange varianter - og meget sjovt TikTok-slik

10. august 2023 kl. 11.35
Opdateret kl. 11.46

AALBORG: Weekenden nærmer sig, og hvis du er en 'sucker' for bland-selv-slik, så kommer her en virkelig lækker nyhed.

For et nyt slikparadis åbner netop i dag på Tornhøjvej 4D i Aalborg Øst. Navnet er Slikmunden, og her kan du finde næsten alt tænkeligt bland-selv-slik og mange sjove slik-trends, der er kendt fra TikTok.

- Vi har cirka 400 forskellige varianter af forskellig slik, siger Muddi El-Hajj, der sammen med sin bror Mario El-Hajj står bag Slikmunden. 

Billede beskrivelse

Noget for enhver smag

Der er lidt for enhver smag i Aalborgs nye slikbutik. Her er der nemlig også noget for den kræsne slikelsker, der helst vil have gelatinefrit-, glutenfrit-, sukkerfrit-, halal- eller vegansk slik.

Derudover har brødreparret også været på jagt efter nogle af de største TikTok-trends inden for slik.

- Vi har gjort meget ud af at finde varianter, som vi kender fra TikTok. Blandet andet har vi de amerikanske chips, Takis, som er vildt populære. Vi har en japansk sodavand med en kugle i toppen, der frigiver kulsyre, når den ryger ned i drikken, siger Muddi El-Hajj.

Billede beskrivelse

- Vi har Warheads, som er det her meget sure slik, der også er populært. Men vi har selvfølgelig også meget traditionelt både slik, chips og sodavand.

Du finder altså næsten 400 varianter af alt fra vingummi, lakrids, chokolade, skumfiduser og meget mere i Aalborgs nye slikbutik.

Kunderne er blevet hørt

Brødreparret har nabobutikken Bogø Sandwich, og her har de altså lyttet til kunderne.

- Vi kunne høre på mange, at de syntes, der manglede en god, stor slikbutik i Aalborg Øst, siger han.

- Og der har allerede været stor interesse for Slikmunden, for vi har fået så mange henvendelser på, hvornår vi åbnede, siger han.

Billede beskrivelse

Og det kan Muddi svare på nu; for det er nemlig i dag, torsdag 10. august klokken 12, at dørene for første gang går op.

Og med weekend lige om hjørnet er det godt at vide, at prisen er nedsat hver fredag og lørdag, hvor du frit kan mixe dine favoritter til 9,95 kroner, mens taksten søndag til torsdag er 12,95 kroner. 

Slikmunden har åbent hver dag fra klokken 12-21, og du finder den Tornhøjvej 4D i Aalborg Øst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste