Billede beskrivelse

Majestique er klar med akrobatik, romantik og spektakulært show

Der er verdenspremiere på international forestilling i spejlteltet i aften

26. august 2022 kl. 09.11

AALBORG: Det er kendt som et show noget udover det sædvanlige - med kunstnere fra hele verden. I det hele taget er der lagt op til en oplevelse af de større, når der i aften er premiere på Majestique i spejlteltet ved Nordkraft.

Både anmeldere og publikum, der oplevede Majestique sidste sommer, var enige om, at det var sommerens mest spektakulære show, skriver Skråen i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Og noget tyder på, at årets udgave kan overgå den. Forestillingen er en samproduktion fra Montréal og London, og man har angiveligt været verden rundt for at finde inspirerende talenter, fantasifulde oplevelser og overraskelser og kogt det hele sammen til et fascinerende show med en blanding af cirkus, kabaret og varieté.

Kunstnerne kommer fra Indien, Australien, Storbritannien, USA, Canada, Europa og Ukraine.

Der er verdenspremiere på forestillingen i aften, fredag 26. august, klokken 20. Majestique spiller frem til 4. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste