Billede beskrivelse

Madboder fra hele verden: Nyt streetfood er rykket ind på havnen

16 madboder, en kaffe- og vinbar, lyskæder og oliventræer danner rammen om et fantastisk madområde under Aalborg Regatta. Hold på mundvandet.

24. august 2023 kl. 19.03

Imponerende skibe har allerede lagt til kaj, og byen summer af liv. Et stort streetfood er dukket op nede på havnen, og her kan du gå på opdagelse i 16 forskellige madboder i Utzon Parken.

Det nye streetfood-område madboder med autentiske retter fra flere verdenshjørner.

Billede beskrivelse

- Der er et bredt udvalg af madboder, en kaffebar og en vinbar. Vi går også op i at sætte den rigtige stemning. Det gør vi med den rette setting omkring madboderne med store oliventræer, lyskæder og plads til 1000 siddende gæster, siger Kristian Andersen, der er partner i Mad & Kultur, som er hyret ind til at stå for madboderne under Aalborg Regatta.

En tur rundt i verden

Pampas - By Jema Et argentinsk koncept med bagte kartofler, flammegrillet flanksteak og chorizopølser. 

Billede beskrivelse

Bird Bird Thailandsk mad, hvor thaikokken laver alt fra autentisk panang til forårsruller.

Vex Mex Elsker du at spise grønt, vegetarisk eller vegansk? Så er det Vex Mex, du skal sætte kursen mod. Her finder du et vegansk koncept med et bredt udvalg fra panini, burritos til smooties med friskhakket grønt.

Fiskebisto Er du mere til alt godt fra havet, så finder du en lækker madbod med fisk som omdrejningspunkt. Her kan du blandt andet få fish and chips og pankorejer.

Friends & Fries Er du rigtig meget til en god omgang fritter, skal du finde hen til Friends & Fries, hvor fritterne udgør hovedretten. Her får du forskellige fritter med topping som for eksempel kylling eller okseinderlår. 

Billede beskrivelse

Indisk Streetfood Det indiske køkken vil også være at finde, hvor du kan vælge mellem otte forskellige retter. Her kan du få serveret en klassiker som den kryderede tikka masala.

LIMA Empanadas De smagfyldte empanadas kan du også finde under Aalborg Regatta hos LIMA Empanadas. Her vil det sydamerikanske personale stå og håndrulle dem ude på pladsen og servere dem dugfriske.

The Original Pita Sæt tænderne i en god pita med flammegrillet kød og hjemmerørte dressinger hos The Original Pita.

Spiselauget Spiselauget byder på en klassisker, nemlig en god gammeldags flæskestegssandwich.

Buluu Foodtruck En burgerslider lidt udover det sædvanlige kommer også. Her får du nemlig en gourmet-version af en burgerslider.

Pizza Boys Et par unge drenge fra Aarhus har pizzaspatlen under surdejsbunden. For Pizza Boys er fremadstormende med deres nu i alt tre restauranter i Aarhus. 

Køkkenpiraterne Elsker du at sætte tænderne i en klassisk burger med fritter eller en pulled pork burger? Så skal du finde hen til Køkkenpiraterne.

Shawama wagon En libanensisk madbod, hvor du blandt andet kan finde de små sprøde samosa med okse- og grøntsagsfyld.

Til den søde tand

Crepes A La Cart Har du en sød tand, skal du nok finde herhen, hvor den søde duft med garanti vil fylde. Her får du nemlig søde pandekager i mange varianter - blandt andet med sukker og jordbær.

Emmas ismejeri Her finder du store vafler med is på toppen, der er overdådigt pyntet med chokolade og jordbær. 

ClassicCoffeedk Bliver du kaffestørstig, eller skal du lige have noget at skylle ned med, er den søde, lille kaffevogn klar med alt fra espresso martini til caffé latte.

Aalborg Regatta bliver fire dage med maritime aktiviteter og finder sted på havnefronten fra 23.-27. august. Du kan finde hele musikprogrammet her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste